Torsdagstanker #11

  • 28 skoledage til sommerferie, blot til info.
  • Sådan Mette – det var fa… et godt svar.
  • Kom nu med noget mere varme i vejret. Jeg gider ikke, at det er så piv koldt.
  • You shoot me down but I won’t fall, I am titanium… opdagede i en alder af 43 at der IKKE synges…. I am Titaniccccc….. Flot Nynne.
  • Skal huske kaffe i morgen. Skal 5 timer i skoven og være den store naturpædagog.
  • Havde den fedeste dag med mine elever i dag. De er simpelthen så skønne at være sammen med.
  • Hov…. kom jeg til at bestille en kjole der?
  • Kan man have sneakers på til et havebryllup?
  • Nå jeg må vist hellere snart sige godnat – smøre madpakke nu eller i morgen? I morgen…. skal jo alligevel lave 5 l kaffe 😆

Også gik der en måned.

En måned siden jeg sidst skrev et indlæg. En måned som har budt på alle følelser, og nok også derfor jeg ikke har fået skrevet.

En måned hvor jeg har været så træt, nærmest ligeså træt, som man er de første uger af en graviditet (- nej jeg er ikke gravid 😉 )

Efter påsken startede skolerne jo igen for 0. – 5. klasse. Aldrig i mit liv har jeg vasket mine hænder så meget og så ofte eller sagt… “husk afstand….” 

Og efter at have været på arbejde, så hjem og hjælpe min ældste med lektier, hvis hun har haft brug for det, samt arbejdsmail, forberedelse mm.

Men er det da mere end man plejer, vil nogen nok tænke… og nej det er det ikke, men det er på en helt anden måde. Alle retningslinjerne man har skulle huske, oveni at hverdagen ikke har været som den plejer og stadigvæk langt fra er.

Flere aftener er jeg gået i seng før familien, øv… en vej jeg virkelig ikke vil ned af, da den minder alt for meget om, da min angst var på sit højeste og jeg ikke kunne overskue andet end at gå i seng og sove. Og selvom det nu kun er pga træthed, så ved jeg, hvor nemt det kan blive for mig at gøre det til en fast ting… men JEG VIL IKKE.

Triste følelser har den sidste måned også budt på…. avs mit hjerte. Selvom det ikke er nært, så har det alligevel gjort ondt. og gør ondt, ondt når noget helt helt fantastisk nærmer sig en ende.

Men…midt i træthed og tristhed…. sprang alt det grønne ud og en lærke letted. Jeg er hver dag glad for, at alt dette som Corona hverdagen byder på, er her midt om foråret. Og heldigvis er der stadig smil og grin og fantastiske mennesker. Lige i nærheden og et facetime opkald væk. Min storesøster er som altid fantastisk at vende verden med. Der er mors dag og fars dag…. jeg vil lave en storesøster dag – for at hylde min storesøster. Vi kan grine og vi kan græde sammen, blive enige og er sjældent uenige… vi er ens på mange måde og så ufattelige forskellige på nogen andre. Tak for hende ♥

D. 21. april afsluttede jeg mit samtaleforløb…. Det var meget mærkeligt og jeg var glad samtidig med en mærkelig tomhed. Ikke fordi jeg havde forventet rød løber og noget i stil med ala Olsen Banden, når Egon kommer ud af fængslet… men…. jeg kan ikke skjule at jeg nok i dagene efter gik rundt men en snert af skuffelse. Jeg afsluttede dette forløb og det var stort for mig, derfor har jeg også sagt til mig selv, at derfor behøver det jo ikke at være det for andre……..

Bum…. det passer ikke….. jeg havde da klart elsket balloner, boblende champagne og lykønskninger i hobetal 😉

Fantastisk igen at få skrevet lidt – jeg satser på at der ikke går en måned igen.

Tjøs

Pernille

Er det lørdag?

Jeg har seriøst ikke styr på dagene længere. Det kunne være torsdag, som det kunne være søndag. Måtte faktisk tjekke det tidligere…. det ER lørdag. Ikke fordi jeg skal noget. Overhovedet. Luften er gået af ballonen. Psssst…….

Så da jeg fandt ud af at det var lørdag, måtte jeg ud… ikke bare ud og gå i det dejlige vejr. Ud, væk, se andre mennesker. Så jeg tog til Nexø…. jo jo…. vildt ikk? I Bog og idé for at købe én ny tusch og én ny farveblyant. Var det vigtigt? tjooo…. nok ikke, men måtte bare lidt ud. Flottede mig oveni med en tur i Kvickly.

Dog tog jeg ikke de bløde bukser på i dag, som ellers nærmest er blevet hverdages uniformen. Valgte også at tage makeup på, for at se om jeg stadig kunne huske, hvordan det lægges. Men håret…. det har så fået sig sit helt eget liv. Det både trænger til at blive klippet og farvet. Så her er indført corona-knold. Ikke at forveksle med det man havde under barslen: barsles-knold.

Hold nu op altså…. corona-knold og skrupforvirret. Jamen skal vi ikke bare sige at det går godt her?

 

Er det forresten påske ? (joke – det ved jeg det er……;)

 

Torsdagstanker #10.

Velkommen igen til torsdagstanker.

Jeg har virkelig mange tanker, der fylder i hovedet. Mange tanker, alle tanker. Om alt og om intet. Tanker jeg kan gøre noget ved, andre har jeg slet ikke indflydelse på. De kører rundt, de forstyrre min søvn, nogen giver mig hjertebanken, andre giver mig gå på mod. Nogen af dem har med hverdagen at gøre… den kommende hverdag. Andre er fremtids, nogen er datid.

  • Jeg blev lidt overrasket over mig selv, men kunne ikke dy mig. Fik lyst til at råbe det ud i hele butikken, men tog mig i det og sagde det pænt.. eller pænt og pænt… men så brug da for hele… det sprit og / eller de handsker som står LIGE når man komme rind i butikken.
  • Og jo vi skal da nok huske børnene på det, og gøre det faste timetal mm. Der kan alle være helt rolige, jeg er en af dem der er vilde med håndvask. Men når voksne mennekser ikke gør det… så bliver jeg faktisk bekymret for om det “bare kan læres”. For det kan det jo tydeligvis ikke.
  • Den kommende hverdag – på job – 2 børn i skole – en hjemme. Hmm hvis jeg synes det var presset før, så er jeg ikke mere rolig for den kommende tid. Hvornår skal den ældste have hjælp?
  • Og nej… jeg er i det hele taget ikke rolig, men… mine tanker spiller bold med ting jeg ikke helt forstår. Ligenu kan jeg ikke vide, hvordan det vil gå. Jeg siger det nok så mange gange til mig selv, alligevel kører det rundt; hvordan, hvad nu hvis, hvorfor, hvorfor ikke, igen hvordan, hvor, hvem…..  
  • Og samtidig skal jeg afsluttes…. det bliver så godt, det bliver så vildt, og jeg er så klar. Men jeg er ikke helt tryg. Hvorfor skal det lige blive oveni hinanden?
  • Hold nu op, jeg har de sejeste børn, dem er der virkelig mange af. Ja vi skal hylde de voksne, der gør en masse godt i disse uger. Men jeg synes også vi skal hylde børnene og de unge mennesker. De har om nogen omstillet sig, knoklet, accepteret, været i nuet og alt det uden at have vennerne og hverdagen at læne sig helt op ad.
  • Også er jeg ret sikker på at jeg midt i kaos og denne forandring har fået en ny ven. Det kan også noget.

 

  • også kun jeg virkelig godt spise jordbærtærte.  

 

God torsdag.

 

 

Lige hvad jeg trængte til.

Jeg elsker min familie, som i stor elsker. Men jeg har trængt til at se andre mennesker ( og tænker ikke jeg er den eneste 😂) og ikke bare de få jeg ser, når jeg er ude og handle. Men trængte til snak og grin og hygge. Ikke lige det nemmeste i disse tider.

Men så hørte jeg fra en der havde spillet banko over Skype med vennerne og vupti fik jeg på få dage arrangeret banko med mine kolleger. For ja dem savner jeg enormt.

Så i går aftes var vi 23 der spillede banko over Skype. Invitationen lød på; lav selv din egen banko plade og medbring egne drikkevarer 😉

Det var så hyggeligt og skønt at se dem. Vi grinede og fik også både spille og snakket. Tak for jer – hvis I læser med. I gav mig lige den energi indsprøjtning, jeg manglede. Vi har allerede aftalt en ny spilleaften efter påske, hvis vi stadigvæk ikke må komme på arbejde.

Jeg må virkelig anbefale alle at gøre det. Spil med vennerne eller familien. Spis middag, drik et glas vin. Det gav mig virkelig noget, efter jeg noget tid har haft det sådan on/off. Jeg var simpelthen i socialt underskud.

Første uge hjemme er gået.

Den første uge hjemme er ved at være gået og vi er klar til uge 2.

Efter et par dage fandt vi en rigtig god rytme, eller vi fandt ind i rytmen, som jeg havde lagt fra om mandagen med hjemmeskole, hjemmearbejde og fritid. Måske var det nok mest mig, der skulle bruge tid på at tilpasse mig. Jeg synes ikke, jeg selv nåede nær så meget, som jeg satte mig for mht mit eget arbejde. Mine børn havde fået en del lektier tilsendt, hvilket der også skulle bruges tid på  at sætte sig ind i og forberede sig til. Men så gjorde jeg, hvad jeg ved der hjælper….. lister…. Jeg fik sat mine 2 yngste lektier ind på en oversigt, så jeg for resten af ugen vidste, hvad der skulle arbejdes med hvilke dage. Min ældste datter har selv helt styr på sit, og skal “bare” have hjælp ind imellem.

Så nu bruger jeg tid hver morgen inden “hjemmeskolen” starter, på at sætte mig helt ind i, hvad der skal arbejdes med og hvad de forskellige opgaver går ud op. Akkurat som når jeg forbereder mig til min egen undervisning, når jeg er på arbejde. ( Der gør jeg det dog ikke om morgenen 😉 )

Derefter går vi igang og arbejder med dagens første fag. Så pause med noget spiseligt. Selvfølgelig… man bliver enormt sulten af at være hjemme. Kender I det ? Derefter et nyt fag. Det fungerer super godt, at der er noget forskelligt om dagen. Vi arbejder til ca. kl. 14, så har de fri. Flere dage har de så været ude enten at spille fodbold eller oppe og ride.

Mens de arbejder med deres opgaver, sidder jeg selv og arbejder og kan hjælpe med div. svar. Det er virkelig hyggeligt at sidde sammen og vi har fået mange gode snakke imens også.

Fredag var jeg om eftermiddagen på arbejde, som en del af min skoles nødberedskabet, og det skal jeg også i morgen eftermiddag. Det var så mærkeligt at komme på skolen på det tidspunkt, hvor der normalt ville have været det store spisefrikvarter, også var der bare…. tomt. Ingen råben og skrigen eller børnelatter. Virkelig bare tomt og helt stille.

 

Jeg har heldigvis haft nogle dage nu uden uro og angst, dog sover jeg ikke super godt om natten… jeg har får tankermylder om alt muligt: hvad nu med…. ting jeg alligevel ikke kan få svar på og slet ikke kl. 3 om natten, men så får jeg da hørt en del podcasts, så er en god metode for mig, til at få tanker til at falde til ro igen.

En smule krea er det også blevet til, håber jeg får tid til mere her i ugens løb.

Og jeg kan ikke slutte dette indlæg uden at sige; håber virkelig alle derude følger de retningslinjer der er givet. Jeg tænker ikke, jeg behøver at gentage dem, men gør det nu…for dig selv, for dine kære, for alle. Tak 🙂

 

 

 

1. dag med hjemmekontor, hjemmeskole, Danmark er lukket ned…. kært barn har mange navne…

Så startede den nye hverdag. Men hjemmekontor og bløde bukser; hvilket egentlig var ok.

Min dag begyndte med først at være IT-vejleder; suk… normalt ville jeg jo sige:” Gå på kontoret og spør…” men nu måtte fikse det.

Derefter skypemøde med mit team. Vi fik koordineret hvad der skulle koordineres og snakket og grint.

Derefter havde jeg planlagt at hjemmeskolen skulle åbne…. meeeen…. alle børn manglede vinkelmålere. Og da jeg ikke fattede lærerens fine beskrivelse af, hvordan man kunne bruge hjørnet på et stykke papir, fik de kære børn tidligt frikvarter, så jeg kunne køre til Rønne og hamstre vinkelmålere.

Hjemme igen… var det blevet tid til frokost. Læreren var blevet sulten… Og endelig kom vi igang med matematik. Sent… så sent så vi slet ikke fik brugt de ski…. vinkelmålere. Men hva… det skal vi/de i morgen.

It vejlederen trådte til igen, da Min Uddannelse ikke ville uploade et billede. It vejleder kunne ikke få det til at virke. It vejleder fik hjælp fra den ene 11 årige. Billede blev uploadet.

Nu er jeg træt… og det var kun dag 1. Hvordan er jeres dag gået derude?

Har bygget hule.

Jeg vågnede natten til torsdag med en krop i alarm beredskab. Uro i kroppen. Hjertebanken. Tankemylder.

Det var ikke mange timer efter at Mette F. havde sagt at nu skulle Danmark lukke ned. Hvilket er en beslutning, som jeg støtter fuldt op om.

Tankerne myldrede rundt timerne indtil det blev tid til at stå op. Op til at fortælle mine børn at de ikke skulle i skole forløbeligt. Op til en arbejdsdag som ikke blev, som det der var planlagt.

Med kaffe i koppen og høj musik kom jeg til Rønne, uro på næsten nul. Fantastisk tænkte jeg; det var nok bare dårlig søvn.

Det blev en god dag, meget få elever, pakkede arbejdscomputeren og andre småting og kørte hjem. Fredag skulle jeg ikke møde ind men fik en mail med arbejdstider for den kommende periode, da jeg indgår i skolens nødberedskab.

Så kom endnu et pressemøde…. og siden da har min krop stort set været i alarmberedskab. Har især uro og hjertebanken. Tankermylder er mest om natten.

Hvorfor ? Gid jeg vidste det. Jeg har ikke tanker om Corona og at vi får det. Men min krop reagerer. Den tænker: Flygt hvis det bliver nødvendigt. Vær klar. Vær beredt. Der er en fare. Det er virkelig svært at forklare og det må være endnu mere svært at forstå.

Derfor har jeg i dag bygget hule. Der får jeg ro, der kan jeg nogenlunde få styr på tankerne. Jeg har læst flere steder om andre med angst at de også i disse dage har det som mig. Så jeg er ikke alene; selvom jeg føler det. Vi er flere. Flere der føler angsten; lidt eller meget. Mærker uro og tænker tanker, som er irrationelle. Samtidig holder vi os igang, for familiens skyld – for vores egen skyld. Lige i dag blev det hule, og det har været godt for mig. At give mig det “rum” at være i og have lov at være i.

Kram til jer alle…. gør nu som der anbefales. Stå sammen – hver for sig.

Mine ups and downs for uge 10.

God søndag, et indlæg om min uge som den så ud i ups and downs.

↑ Mine to yngste havde fødselsdag, de blev 11 år.

↓At jeg lige præcis på deres fødselsdag, havde så meget angst, som jeg ikke har haft i flere måneder. #øvøvøv

 

↑Jeg har spist sundt hele ugen. Opstartet sellerijuice efter en uge uden, spist salat bowls mm. I’m in game.

↓At jeg ikke har tabt så meget som et ene gram. Det er fa…. tarveligt og meget lidt motiverende.

 

↑ Har købt en fantastisk bog, som hedder: Det er ok at føle… angst. Den er som skrevet om mig. Forfatterende viser angst gennem hendes egne illustrationer.

↓Jeg har allerede læst den.

Også er resten kun ups…. det er da ret ok ♥

↑ Da jeg 3 gange i træk, sagde noget sjovt og jeg selv også 3. gang grinte… ja ja… men altså, det er sundt at grine.

↑ At jeg har holdt et mål, jeg har sat mig.

↑ At lysten til at være krea er kommet igen.

↑ At jeg er blevet kaldt modig. Tak…. bare tak ♥

 

 

 

 

Kan man bo på en ferieø?

Bornholm Bornholm Bornholm, du min dejlige ferieø…. lød det ud af højtalerne på færgen, da vi var ved at være i havn en sensommer dag. Solen skinnede og det var dejlig lunt. Bornholm tog sig ud fra sin smukkeste side denne dag.

Vi var dog ikke på vej på ferie; vi havde en aftale med en ejendomsmægler, som skulle vise et nedlagt landbrug frem for os.

Om vi havde tilknytning til Bornholm? Nope…men Bornholm havde huset, som vi var faldet for på nettet og som blev ved med at spøge, selv efter huskiggeri i Farum, Roskilde og Søborg.

Ejendomsmægleren var ved at køre i grøften, da han hørte, at det var første gang at Martin var på Bornholm. Men salgsmand som han var, tog han den til sig og kørte en omvej til gården, så vi fik set mere af øen. (Godt trick 😉 )

Gården var alt det, vi ikke ledte efter og mere til :-)… hvad gør man når man er forelsket?

For lidt værelser i stuehuset, for dyrt, for alt muligt, men… vi kunne se muligheder, vi kunne se os som familie her, ikke kun på gården,  men på Bornholm.

Tilbage i Rønne havde vi stadig nogle timer, indtil vi skulle med færgen igen. Vi havde lille Helma med på knap 1 år. Hun fik frokost også faldt hun i søvn i klapvognen, imens gik vi rundt i Rønne og fandt en bænk, hvor vi satte os. (Den bænk står der endnu, og jeg mindes altid denne dag, når jeg kommer forbi den)

Her sad vi. Længe. Vi talte meget om, om vi kunne flytte væk fra Vesterbro, fra venner og familie, fra job, fra tryghed. Til en ferieø, til stilhed om vinteren, til feriestemning om sommeren. Til et eventyr.

Vi valgte eventyret og alt det usikre. Og i morgen 1. marts er det 13 år siden, at vi overtog gården og flyttede fra Vesterbro til Bornholm.

Om vi har fortrudt? Ja det gjorde vi faktisk efter nogle år, men skæbnen ville, at vi ikke kunne få solgt gården og det er vi i dag så lykkelige for. Vi blev… på Bornholm… på gården  og i dag kan jeg ikke forestille mig at bo noget andet sted i Danmark. Jeg elsker den ro, som er her. Selv midt i juli, når man holder i kø hele vejen ned i Gudhjem, når vinteren er lang og grå, så får jeg en ro, som er god for mig.

Vores eventyr har budt på svære tider, men på endnu flere fantastiske tider. Det er her vi fik vores to yngste – at vores lille familie blev på 5, det er her jeg har mødt nogle fuldstændige fantastiske mennesker, som betyder alt for mig. Jeg har lært ufattelig meget om mig selv. At jeg ikke kan alt, selvom jeg troede jeg kunne. At jeg på den hårde måde lærte, hvad der er det allervigtigste for mig. Ikke at jeg ikke vidste det, men jeg troede, jeg både kunne være mor/hustru og power kvinde på jobbet, det var jeg ikke en af dem, der kunne… og det er faktisk ok.

Bornholm Bornholm Bornholm, du min dejlige ferieø… Bornholm Bornholm Bornholm… du har lært mig, at man skal turde springe… at vove er at tabe fodfæste for en stund. Bornholm Bornholm Bornholm tak for en masse lærerige år. I morgen vil vi poppe champagnen og skåle for 13 år på øen i søen.

Tak.