I dag for 13 år siden…

… blev jeg mor for første gang.

En smuk morgen mens solen skinnede ind af vinduerne på Hvidovre hospital, kom vores datter til verden.

Og i dag er hun så 13 år; teenager.  Hvor blev alle de år lige af?

I går dykkede jeg ned i foto albums (ja… det var dengang man havde det) og så på mave billeder, de første baby fotos; trætte men lykkelige forældre og ren babybobbel.

Og jeg husker alt fra den dag, hun kom til verden. Sjovt, som man i hverdagen kan glemme, at man mangler køkkenruller og at børnene skal have gymnastiktøj med. Men den dag… det første intense blik, jordemoderens navn og at der var millionbøf til middagsmad. Usikkerheden og stoltheden i forældrollen.

Alt var, som om det kun var i går, det var første gang.

Dejlige dejlige datter.

Du gør mig hver dag stolt – dit positive sind, dit smil og… dig…. tak for dig.

Jeg elsker dig.

 

 

 

Hvor mange rundkirker er der på Bornholm?

Ja fra nu af er svaret ved 4 eller 5?

Der er 4…  men i går fik Bornholm sin 5. rundkirke….. eller dvs. en rundkørsel på Bornholm har fået en skulptur, som er inspireret af Sankt Ols kirke.

Dette skulptur kan man vel godt sige, har delt vandene på Bornholm. Der er selvfølgelig en forhistorie… om et Lindetræ… der stod så fint i rundkørslen… som blev fældet… efter megen debat….

Ja man kan undres, hvorfor et fint træ skal fældes… tro mig… mange har undret sig… jeg har ikke været for eller imod. Har fulgt debatten på afstand, og i dag kørte jeg så forbi, og der stod Rønnes nye skulptur. Og nu siger jeg det…. jeg synes, den er fin… faktisk. Nej vi kan ikke se igennem den, over den, det er ikke et Lindetræ… men den er da flot… og hey…. jeg håber der skal stå små grantræer og nisser til jul, det indbyder den da til.

En efterårsferie går på held… og hvad nu?

Ferien synger på sidste vers. Netop nu er havemøblerne ved at blive sat væk, men jeg var hurtig og fik fredet en stol. Jeg tænker, man godt kan være heldig , at sidde ude lidt endnu med et tæppe og en kop kaffe.

Det har været en skøn ferie; helt nede i gear og uden planer for dagene. Mine  2 yngste har hygget i Gudhjem, som har haft halloween tema. Min store pige har fået redet og hygget med veninde. Vi har haft familiebesøg, som også foregik total low key. Så skønt at have gæster, hvor det bare er helt ok , at jeg har boblet en eftermiddagslur, mens de andre har spillet minigolf.

I morgen starter hverdagen og jeg glæder mig. Jeg er fan af ferie, men jeg kan faktisk også godt lide  hverdagen og det er vigtigt at huske. Gu’ er det indimellem trivielt og kedeligt med madpakker, hvem skal til hvilken sport og man skal tidligt op. Men hverdagen er også at være sammen med de skønneste kollegaer, guldkorn fra mine elever og mødes herhjemme sidst på eftermiddagen og høre om alles dag. Det er faktisk okay.

Det er faktisk helt okay, at det er efterår, for sommeren var fantastisk. Jeg har dejlige ting at se frem til de sidste måneder af året; fødselsdagsfejring af min ældste elskling,  Pernille Rosendahl kirkekoncert og julemarkeder. Når jeg på forhånd kender til diverse aftaler,  har jeg lært, at jeg ikke skal planlægge andre ting op til. For mange aftaler på en uge er desværre en angstfaktor. Men det positive er, at jeg ved det og har accepteret, at sådan er det pt. Og det er faktisk okay.

 

Lørdag.

Har sovet længe.

Har drukket mange kopper kaffe.

Har hørt Mads og monopolet (…syv hunde… really?)

Har lavet flødeboller.

Har sagt til mig selv, at jeg aldrig mere selv laver flødeboller!

Der blev 5! pæne flødeboller ud af en portion. Har ikke smagt dem, det gør vi i aften til den store bagedyst.

Sådan kan en lørdag i hyggetøj også foregå.

Ro og bullet journal.

Har drukket kaffe udenfor med intet andet end ro omkring mig og fuglefløjt.

Elsker at sidde og kigge ud over markerne og bare lade tankerne flyve.

Har mange tanker om i næste uge, hvor jeg satser på at skulle på arbejde igen. Tanker om jeg er klar? Har jo stadig dårlige dage, men der er også gode. Jeg bliver hurtigt fyldt op, hvordan forener jeg det med hverdagen?

Jeg går til samtaler hver uge og i går, talte vi om alle mine tanker fo næste uge. De er guld værd de samtaler. Vi arbejder ud fra Den kognitive diamant; et rigtig godt redskab for mig. Først talte vi om alle de tanker, jeg har om næste uge. Dernæst, hvilke følelser jeg har omkring de tanker. Hvordan har jeg det i min krop og hvad gør jeg (adfærd).

Vi kom rigtig godt omkring og jeg fik nye ting med derfra. Bl.a. at jeg ofte bekymrer mig og glemmer de positive ting; så derfor vil jeg prøve at indføre bekymringstid. 15 minutter om dag. Det er her, jeg må bekymre mig – resten af dagen skal jeg leve i nuet. Så mens jeg sad og kiggede ud over markerne havde jeg mine 15 minutters bekymringstid. Så må jeg først bekymre mig igen i morgen.

Nu har jeg sat mig ved mit hjørne i stuen og når jeg har skrevet dette indlæg færdigt , vil jeg kigge på næste uge i min bullet journal og få styr på den kommende uge. Dette er endnu en god ting for mig. Jeg bliver nød til at have en uge oversigt, hvor jeg kan se alle vores aftaler. For mig virker det bedst med at have det samlet i en bog. Samtidig får jeg lavet noget kreativt, som er med til at give ro. Win win.

 

Rigtig god fredag til alle jer – nyd den – solen skinner – jubiii.

 

  

 

 

Hylde #1

Hvor har man egentlig mange hylder i sit hjem.

I vores hus er der virkelig mange hylder. Hylder i gangen, hylder på børnenes værelser, hylder i stuen, hylder i køkkenalrummet, hylder i bryggers, hylder på badeværelset og hylder i vores lade.

En af mine yndlings hylder hænger i vores køkkenalrum. Hylden med kaffen og kaffekopperne.  I fremtidige indlæg; hylde #; vil jeg vise mine hylder frem…. de synlige og de ikke synlige.

Her en af de synlige.

Hvorfor Bornholm?

Hvad fik jer til at flytte til Bornholm? Et spørgsmål vi stadig får stillet, selvom vi har boet her i 11 år.

Og ja, hvad fik os så til at vælge at flytte til en ø langt ude i Østersøen?

Kigger vi 12 år tilbage, boede vi på Vesterbro i en lækker lejlighed, der var byfornyet. Tæt på ALT. Søndermarken, Vega, Værnedamsvej, Enghave plads. Vi elskede at bo der, og indtil da havde vi virkelig benyttet os af alle de muligheder, der var.

Vi var også blevet forældre og vi nød det. Men mere og mere begyndte vi også at savne frisk luft og græs mellen tæerne. Og ikke det græs i Enghave parken eller Søndermarken eller i nede i vores lille gård. Nej græs der var vores eget og hvor vi ikke behøvede at pakke halvdelen af lejligheden i barnevognen, når vi skulle på udflugt.

Så vi begyndte at kigge på huse; små huse, i Hvidovre, Søborg, Farum….. men fandt ikke det helt rigtige og sket ikke noget, der var helt til at betale. Vi udvidede søge området, men faldt ikke rigtig for noget.

Et vennepar havde købt hus på Bornholm og for sjov tastede vi Bornholm ind og, hvad vi kunne købe for…. Der dukkede flere sider op med ejendomme og især en nedlagt 4 længet gård fangede os.

Ingen af os har relation til Bornholm og vi prøvede at tale os selv fra det, men den blev ved med at dukke op, når vi talte hus. Vi blev enige om, at vi da kunne tage en tur over for at se det.

Det gjorde vi så – en sommer dag i august, hvor Bornholm tog sig ud fra sin smukkeste side.

1/2 år efter flyttede vi ind på gården.

Her er den skønneste natur og her er en ro, jeg ikke har fundet andre steder. Vi har de smukkeste strande og de vildeste klipper. Bornholm er et fantastisk sted, at lade sine børn vokse op.

Og jo, det kan man sikkert finde andre skønne steder i Danmark, men vi forelskede os i Bornholm.

 

 

Sikke et vejr.

Jamen altså…. sikke et lækkert vejr det er i disse dage. I dag er det 18 grader og solen skinner og, hvis ikke det var for de røde, gule og brune blade, ville man næsten mere tro, at det var forår end efterår.

Jeg er vild med dette vejr. Det er en kæmpe hjælp for mig, for at komme mere ud. Jeg kan mærke, at det er komme ud og få luft er super godt for mig, i min kamp for at få minimeret min angst.

I dag kørte jeg forbi Troldeskolen, som jeg tidligere har nævnt, og jeg parkerede bilen og gik en skøn tur i skoven. Endnu en af Bornholms skjulte skatte. Der er helt utrolig smukt og det er nu på listen over steder, jeg fremover vil anbefale, at man besøger, når man er på øen.

Billederne taler for sig selv:

    

 

 

 

Efterår og uge 42.

Uge 42 – efterårsferien står for døren.

Mine børn og jeg har ferie. Op til ferien har jeg været sygemeldt pga min angst og det har været et fornuftigt valg sådan at komme helt ned i gear.

Jeg har erfaret at min angst bl.a bonger ud, når jeg har for meget om ørerne og for mange aftaler. Derfor har jeg i år, som noget nyt, en tom uge 42 foran mig. Vi tager en dag af gangen.

I går havde vi 23 grader og dagen blev brugt i haven, mens solen blev nydt. Kan man forlange meget mere her midt i oktober?

Bornholm er (også) helt fantastisk i efterårsfarver, og mon ikke vi skal ud lidt på øen. Der er Halloween tema i Gudhjem med halmballe labyrint og andet gys. Jeg har stadig til gode at se Troldeskoven oppe ved Stammershalle, hvor der i gamle dage har været en zoologisk have. Jeg ved at børnene har planer om en minigolf turnering. Alle ting, som vi ikke behøver at planlægge, men kan tage afsted, lige når vi har lyst.

Så ser frem til en uge, hvor der skal hygges med familien i lavt gear og solbriller på næsen.

 

 

Lidt om mig.

Jeg hedder Pernille. Jeg er 41 ( synes stadig det er mange ) år.

Flyttede for  11 år siden fra toptunet byfornyet lejlighed på Vesterbro til et nedlagt landbrug på Bornholm.

Er mor til de 3 skønneste og dejligste børn. Vores ældste er 13 år, også har vi tvillinger på 9 år.

Blev gift med Martin i 2004, min klippe og ham der kender mig allerbedst.

Jeg blev uddannet pædagog i 2002 og arbejder på en folkeskole som børnehaveklasseleder. Pt. er jeg på orlov 1/2 år.

Udover min skønne lille familie elsker jeg; kaffe, lister og vores bondegård. Har stort set altid en kop kaffe og min Bullet Journal med mig.

Har de sidste par år jongleret med alt for mange bolde. Hvilket gør at jeg lige pt. døjer med angst. Æv….

I hverdagen finder jeg ro ved at lave div kreative ting; papirspynt, tegne og nu også denne blog, da jeg tit har mange tanker og ideer, som jeg gerne vil få ud via denne vej.

Bloggen vil komme til at handle om alt fra mig og min bornholmske hverdag til indlæg om, hvordan jeg er blevet væltet omkuld af angst og, hvordan jeg arbejder mod den / med den. Måske det kan hjælpe andre ?

Jeg håber, I får lyst til at følge med i mine hverdags glimt fra mine hylder.

 

Tjøs fra Pernille.