Efterårsferie 2020.

Og mens hverdagen kørte derudaf, blev det pludselig efterårsferie. Tiltrængt. Jeg husker godt august med skolestart og hedebølge. Strandture i weekenderne.

Hvor september så blev af, det aner jeg ikke. Men inden jeg fik set mig om, var sensommeren ovre og efteråret kommet og nu er vi her midt i oktober. Med en uges ferie. Fuldstændig fantastisk.

Mit sidste indlæg var i sommer, det vidner noget om, at hverdagen kørte noget stærkt derud af. Så ferien skal nydes, vi har ingen planer, men tager en dag af gangen. Jeg har allerede fået læst den første bog og drukket et utal af kopper kaffe. Jeg tænker også, der skal gås nogle ture i den skønne bornholmske natur og mon ikke bålet også skal tændes. Stille morgener med tid og en podcast i ørerne; nøj hvor jeg elsker det.

Solen skinner på den smukke blå oktober himmel. Sommer med varme og sol er klart det bedste jeg ved, men sådan en lidt lun oktober dag med alle dens smukke varme farver, det kan altså også noget, må jeg indrømme. Og det er bare med at nyde det, i morgen loves der blæst over øen.

Så med dette lille indlæg er jeg tilbage igen her på hylden, jeg skal huske mig selv på, at det at få skrevet herinde om stort og småt, er så godt for mig- også i hverdagen. Så denne gang kommer der ikke til at gå uger før jeg skriver igen.

Fra i går eftermiddags.

Stille stille morgen.

2 Replies to “Efterårsferie 2020.”

  1. Har også savnet dine skriv ❤.
    Rigtig god og velfortjent ferie. Måske vi kan nå en tlf kaffedate mere .
    Tjøs H

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *