Så sluttede den lange kedelige november måned. Jeg troede aldrig den ville få en ende. Men med december kom også solen og frosten og sikke smukt, det er derude i dag.
Som jeg vist nævnte sidste år har december måned i mange år ikke været en af mine favorit måneder. Efter jeg har fået børn er det dog blevet bedre og bedre og de sidste par år er jeg endda begyndt at små glæde mig til julemåneden.
Derfor vil jeg i år byde december velkommen med en lille liste (jeg elsker jo lister) over yndlings-jule-ting:
- Film: Love actually. Elsker elsker elsker den film…. Den skal ses hvert år i december.
- TV julekalender: Som barn var jeg vild med Jul i Gammelby. Som voksen har jeg moret mig over Juletestamentet.
- Sang: Last x-mas. Ingen er vel i tvivl der.
- Småkage: Julemandens knapper. Ingen jul uden.
- Slik: Sne bolde og skum julemænd. Igen ingen jul uden.
- Pynt: Min snemands rystekugle fra jeg var barn.
- Tradition: Risengrød til nissen i laden d. 23. december og drikke portvin kl. 12 d. 24. december, imens vi ringer og ønsker min søster og familie Glædelig jul.
- Salme: Dejlig er jorden. ♥
- Kalender bog: Glæd dig. Så fin.
Glædelig 1. søndag i advent og 1. december.