Søndagstanker.

I disse dage for et år siden, blev jeg sygemeldt for 2. gang pga. angst. Angsten var på det tidspunkt der stort set hver dag og var gang på gang utrolig invaliderende.

Nu sidder jeg her et år efter og kan i dag ikke huske, hvornår jeg sidst havde et angstanfald.

For et år siden vidste jeg præcis hvor lang (kort) tid siden, det var jeg sidst havde haft et anfald. Og jeg tænkte ofte: “hvornår kommer det næste.?”… nogengange tror jeg nærmest, at jeg fik angst for angsten.

At sidde her i dag og ikke kan huske, hvornår jeg sidst havde et anfald er fantastisk. Jeg er kommet langt. Det er langt for mig, ikke at kunne huske præcis, hvornår det sidste var og samtidig går jeg ikke og tænker på, hvornår det kommer næste gang. Det er noget, der giver ro.  Ro i hovedet over “ikke at skulle holde styr på det”, for selvom jeg ikke ville holde styr på det, kunne jeg ikke gøre andet.

Jeg skal stadig passe på mig selv. Ro er så vigtig en ting for mig. Ro på den måde at det ikke behøver at være i hule under dynen, som for et år siden. Men f.eks. at gå en tur nede i skoven.

I dag gik jeg en dejlig lang tur med mand og hund og lidt regndråber som selskab. Jeg havde brug for den ro, som skoven giver.

Lidt billeder fra vores gåtur; vi bor fuldstændig fantastisk.

En anden ting der giver ro, er at slappe af med en god podcast i ørerne. For tiden hører jeg Krøllet kærlighed med Cecilie Falgren Rubini, som også har bloggen Sneglcille, som bestemt også er et besøg værd. Anden til venstre med Stephanie Fisker.

Girlcrush med de to skønne damer (siger man damer, når de er yngre end en selv?) Johanne Mygind og Line Hoffmeyer.

Der ud over lytter jeg også til; Jeg plejede at tro på forevigt (der er lige kommet nyt afsnit efter en pause) og Jeg lever med døden.

Jeg plejer at tro på for evigt har hjulpet mig meget i min sorg over at miste min mormor for snart 2 år siden.

Jeg kom helt tilfældigt en dag forbi bloggen; Jeg lever med døden, som jeg også læser og blev opmærksom på, Anne Louise Bachmann også have en podcast med samme navn.

 

Jeg vil i nogle af mine kommende indlæg skrive mere om, hvordan det går et år efter at angsten buldrede løs i mig. SÅ kig endelig forbi snart igen.

God kommende uge til jer alle:

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *