Jeg sætter kampen igang igen.

Kampen mod kiloerne.

Hej jeg hedder Pernille og jeg vejer for meget. Alt for meget. Jeg ved det godt. Jeg ser det hver dag, jeg mærker det hver dag og jeg hader det.

Jeg kan ikke skjule det bag, jeg har været gravid med tvillinger. De kilo er tabt, forlængst… og ja så er der kommet nogle nye til.

Forkert kost, for meget byggen hule og medicin har bestemt ikke gjort noget godt for kroppen. Jeg kunne have lukket mundet, jeg kunne jo bare have taget mig sammen. Men havde jeg kunne det, tro mig, så havde jeg gjort det for længst.

I foråret, i takt med at jeg fik det meget bedre, kom også motivationen for at begynde at gøre noget ved det.

Der røg 5 kilo, men herhenover sommeren er det gået helt i stå.

Til mine samtaler på hospitalet har vi talt om det, det er jo ikke særligt rart at have motivationen, ændre på kost, også sker der ikke noget. Og det gør ikke noget godt for, hvordan jeg så ser på mig selv.

Det er nu blevet bestemt, at jeg skal starte hos en diætist. Det er jeg simpelthen så glad for. Jeg glæder mig til at få den hjælp, som jeg mangler. Hjælp til at få sammensat kosten på den rigtig måde, så det vil hjælpe mig.

Jeg er top motiveret og glæder mig til at komme igang.

Som altid, vælger jeg at være åben. Men man må altid meget gerne spørge ind til mig, hvordan jeg har det og hvad jeg er igang med. Og i efteråret starter jeg altså hos diætist; jeg er spændt på forløbet og tænker, jeg både får brug for hep, knus og hjælp med at tro på det, når/hvis det hele bliver lidt surt.

 

2 Replies to “Jeg sætter kampen igang igen.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *