Hvad man ikke kan nå på en formiddag.

Er landet i slagbænken med dagens 2. kop kaffe. Jeg har fri i dag og startede morgen med en af mine samtaler ude på hospitalet. Som altid en rigtig god samtale og jeg fik vendt nogle ting, som har rumlet meget og gik derfra med ro og en venten. Kommer ind på i et seperat indlæg, hvad jeg nu venter på.

Derfor kørte jeg ud for at handle ind til min frokost; fik købt heste godbider, hjem og sætte en vask over, rydde op og nu sidder jeg her. Kl. er 10.40. Det er da ret godt gået.

Hører podcasten Anden til venstre; giv den et lyt. Stephanie Fisker taler med div. kendtes bedre halvdel om netop det at være den anden. Denne gang er det med Helle Bjerg; Rasmus Bjergs kone. Utrolig behagelig at lytte til og ikke mindst spændende at høre om det, at være gift og med en af vores  nutids store og ikke mindst dygtige skuespillere.

Der ud over skal jeg have færdiggjort et indlæg til Folkeskolen, som denne gang handler om skolestarten. (har en blog der handler om livet i børnehaveklassen, hvis der er nogen nye, der læser med)

Elsker disse tirsdage, det er så godt givet ud og jeg får ladet op og er klar til de 3 kommende dage med stort set fuld undervisning, gårdvagter og møder.

Nu er koppen tom, vaskemaskinen bipper, dagen er godt i gang.

God tirsdag til jer.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *