Når man hurtigt bliver fyldt op.

Siden min angst blev rigtig voldsom for lidt over 1 år siden, er jeg også begyndt at blive fyldt hurtigt op af indtryk.

Man kan sammenligne det med, at vores krop har et net rundt om sig med små små masker, som filtrerer en masse fra, som man ikke har behov for. Maskerne i mit net er lige nu meget store og derfor tager jeg meget ind og bliver hurtigt fyldt op.

Det kan f.eks. være som i weekenden, hvor vi var i en stor hal, for at se vores yngste være til opvisning. Der var børn der sprang og dansende (i øvrigt var de bare alle sammen så søde og dygtige), hurtige bevægelser, høj musik der hurtigt skiftede, mange mennesker der snakkede. Det kan også være i en flyvemaskine, hvor jeg først har været i en lufthavn, men mange mennesker, lyde, travlhed. I flyvemaskinen er der den der konstante summen, som også er med til at fylde op.

Jeg har efterhånden lært forskellige måder at “skærme” mig på. Det kan være at gå med solbriller, have en hættetrøje på, så jeg kan tage hætten på. (Det er især en god ting, når jeg rejser) have en podcast i ørerne, så jeg leder koncentrationen hen på, hvad der bliver talt om, istedet for at suge em masse unødvendigt til mig. Dog sjældent jeg gør brug af alle ting på en gang dog 🙂

Så møder du mig en dag og jeg eksempelvis beholder solbrillerne på, er det ikke for at være uhøflig, men fordi jeg passer på mig selv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *