Hvor har jeg savnet at skrive. Men 2021 forsvandt i hverdag, i Corona og i store ændringer på mit arbejde. At jeg så netop ikke brugte dette medie, som jeg holder så meget af, det ved jeg simplethen ikke. Jeg tror helt helt ærligt ikke at jeg orkede…. orkede ikke at der skulle sættes flere ord på Corona, for hvor end jeg kiggede hen, så handlede det om Corona. Og bedst som sommeren gik på hæld, blev det ikke bedre. Smittetallet steg, test og mundbind fyldte så meget, at det bare blev hverdag. Familieliv, arbejdsliv, livet generelt, kørte bare og jeg gjorde alt for bare at hænge på.
Så at 2021 sluttede passede mig faktisk alt fint. Og nu er 2022 allerede godt i gang. Januar var noget mørk og lang, februar lidt mindre og nu her lidt inde i marts, er det som om, jeg endelig er ved at vågne fra vinterhiet 🙂