En måned siden jeg sidst skrev et indlæg. En måned som har budt på alle følelser, og nok også derfor jeg ikke har fået skrevet.
En måned hvor jeg har været så træt, nærmest ligeså træt, som man er de første uger af en graviditet (- nej jeg er ikke gravid 😉 )
Efter påsken startede skolerne jo igen for 0. – 5. klasse. Aldrig i mit liv har jeg vasket mine hænder så meget og så ofte eller sagt… “husk afstand….”
Og efter at have været på arbejde, så hjem og hjælpe min ældste med lektier, hvis hun har haft brug for det, samt arbejdsmail, forberedelse mm.
Men er det da mere end man plejer, vil nogen nok tænke… og nej det er det ikke, men det er på en helt anden måde. Alle retningslinjerne man har skulle huske, oveni at hverdagen ikke har været som den plejer og stadigvæk langt fra er.
Flere aftener er jeg gået i seng før familien, øv… en vej jeg virkelig ikke vil ned af, da den minder alt for meget om, da min angst var på sit højeste og jeg ikke kunne overskue andet end at gå i seng og sove. Og selvom det nu kun er pga træthed, så ved jeg, hvor nemt det kan blive for mig at gøre det til en fast ting… men JEG VIL IKKE.
Triste følelser har den sidste måned også budt på…. avs mit hjerte. Selvom det ikke er nært, så har det alligevel gjort ondt. og gør ondt, ondt når noget helt helt fantastisk nærmer sig en ende.
Men…midt i træthed og tristhed…. sprang alt det grønne ud og en lærke letted. Jeg er hver dag glad for, at alt dette som Corona hverdagen byder på, er her midt om foråret. Og heldigvis er der stadig smil og grin og fantastiske mennesker. Lige i nærheden og et facetime opkald væk. Min storesøster er som altid fantastisk at vende verden med. Der er mors dag og fars dag…. jeg vil lave en storesøster dag – for at hylde min storesøster. Vi kan grine og vi kan græde sammen, blive enige og er sjældent uenige… vi er ens på mange måde og så ufattelige forskellige på nogen andre. Tak for hende ♥
D. 21. april afsluttede jeg mit samtaleforløb…. Det var meget mærkeligt og jeg var glad samtidig med en mærkelig tomhed. Ikke fordi jeg havde forventet rød løber og noget i stil med ala Olsen Banden, når Egon kommer ud af fængslet… men…. jeg kan ikke skjule at jeg nok i dagene efter gik rundt men en snert af skuffelse. Jeg afsluttede dette forløb og det var stort for mig, derfor har jeg også sagt til mig selv, at derfor behøver det jo ikke at være det for andre……..
Bum…. det passer ikke….. jeg havde da klart elsket balloner, boblende champagne og lykønskninger i hobetal 😉
Fantastisk igen at få skrevet lidt – jeg satser på at der ikke går en måned igen.
Tjøs
Pernille
