Første uge hjemme er gået.

Den første uge hjemme er ved at være gået og vi er klar til uge 2.

Efter et par dage fandt vi en rigtig god rytme, eller vi fandt ind i rytmen, som jeg havde lagt fra om mandagen med hjemmeskole, hjemmearbejde og fritid. Måske var det nok mest mig, der skulle bruge tid på at tilpasse mig. Jeg synes ikke, jeg selv nåede nær så meget, som jeg satte mig for mht mit eget arbejde. Mine børn havde fået en del lektier tilsendt, hvilket der også skulle bruges tid på  at sætte sig ind i og forberede sig til. Men så gjorde jeg, hvad jeg ved der hjælper….. lister…. Jeg fik sat mine 2 yngste lektier ind på en oversigt, så jeg for resten af ugen vidste, hvad der skulle arbejdes med hvilke dage. Min ældste datter har selv helt styr på sit, og skal “bare” have hjælp ind imellem.

Så nu bruger jeg tid hver morgen inden “hjemmeskolen” starter, på at sætte mig helt ind i, hvad der skal arbejdes med og hvad de forskellige opgaver går ud op. Akkurat som når jeg forbereder mig til min egen undervisning, når jeg er på arbejde. ( Der gør jeg det dog ikke om morgenen 😉 )

Derefter går vi igang og arbejder med dagens første fag. Så pause med noget spiseligt. Selvfølgelig… man bliver enormt sulten af at være hjemme. Kender I det ? Derefter et nyt fag. Det fungerer super godt, at der er noget forskelligt om dagen. Vi arbejder til ca. kl. 14, så har de fri. Flere dage har de så været ude enten at spille fodbold eller oppe og ride.

Mens de arbejder med deres opgaver, sidder jeg selv og arbejder og kan hjælpe med div. svar. Det er virkelig hyggeligt at sidde sammen og vi har fået mange gode snakke imens også.

Fredag var jeg om eftermiddagen på arbejde, som en del af min skoles nødberedskabet, og det skal jeg også i morgen eftermiddag. Det var så mærkeligt at komme på skolen på det tidspunkt, hvor der normalt ville have været det store spisefrikvarter, også var der bare…. tomt. Ingen råben og skrigen eller børnelatter. Virkelig bare tomt og helt stille.

 

Jeg har heldigvis haft nogle dage nu uden uro og angst, dog sover jeg ikke super godt om natten… jeg har får tankermylder om alt muligt: hvad nu med…. ting jeg alligevel ikke kan få svar på og slet ikke kl. 3 om natten, men så får jeg da hørt en del podcasts, så er en god metode for mig, til at få tanker til at falde til ro igen.

En smule krea er det også blevet til, håber jeg får tid til mere her i ugens løb.

Og jeg kan ikke slutte dette indlæg uden at sige; håber virkelig alle derude følger de retningslinjer der er givet. Jeg tænker ikke, jeg behøver at gentage dem, men gør det nu…for dig selv, for dine kære, for alle. Tak 🙂

 

 

 

1. dag med hjemmekontor, hjemmeskole, Danmark er lukket ned…. kært barn har mange navne…

Så startede den nye hverdag. Men hjemmekontor og bløde bukser; hvilket egentlig var ok.

Min dag begyndte med først at være IT-vejleder; suk… normalt ville jeg jo sige:” Gå på kontoret og spør…” men nu måtte fikse det.

Derefter skypemøde med mit team. Vi fik koordineret hvad der skulle koordineres og snakket og grint.

Derefter havde jeg planlagt at hjemmeskolen skulle åbne…. meeeen…. alle børn manglede vinkelmålere. Og da jeg ikke fattede lærerens fine beskrivelse af, hvordan man kunne bruge hjørnet på et stykke papir, fik de kære børn tidligt frikvarter, så jeg kunne køre til Rønne og hamstre vinkelmålere.

Hjemme igen… var det blevet tid til frokost. Læreren var blevet sulten… Og endelig kom vi igang med matematik. Sent… så sent så vi slet ikke fik brugt de ski…. vinkelmålere. Men hva… det skal vi/de i morgen.

It vejlederen trådte til igen, da Min Uddannelse ikke ville uploade et billede. It vejleder kunne ikke få det til at virke. It vejleder fik hjælp fra den ene 11 årige. Billede blev uploadet.

Nu er jeg træt… og det var kun dag 1. Hvordan er jeres dag gået derude?

Har bygget hule.

Jeg vågnede natten til torsdag med en krop i alarm beredskab. Uro i kroppen. Hjertebanken. Tankemylder.

Det var ikke mange timer efter at Mette F. havde sagt at nu skulle Danmark lukke ned. Hvilket er en beslutning, som jeg støtter fuldt op om.

Tankerne myldrede rundt timerne indtil det blev tid til at stå op. Op til at fortælle mine børn at de ikke skulle i skole forløbeligt. Op til en arbejdsdag som ikke blev, som det der var planlagt.

Med kaffe i koppen og høj musik kom jeg til Rønne, uro på næsten nul. Fantastisk tænkte jeg; det var nok bare dårlig søvn.

Det blev en god dag, meget få elever, pakkede arbejdscomputeren og andre småting og kørte hjem. Fredag skulle jeg ikke møde ind men fik en mail med arbejdstider for den kommende periode, da jeg indgår i skolens nødberedskab.

Så kom endnu et pressemøde…. og siden da har min krop stort set været i alarmberedskab. Har især uro og hjertebanken. Tankermylder er mest om natten.

Hvorfor ? Gid jeg vidste det. Jeg har ikke tanker om Corona og at vi får det. Men min krop reagerer. Den tænker: Flygt hvis det bliver nødvendigt. Vær klar. Vær beredt. Der er en fare. Det er virkelig svært at forklare og det må være endnu mere svært at forstå.

Derfor har jeg i dag bygget hule. Der får jeg ro, der kan jeg nogenlunde få styr på tankerne. Jeg har læst flere steder om andre med angst at de også i disse dage har det som mig. Så jeg er ikke alene; selvom jeg føler det. Vi er flere. Flere der føler angsten; lidt eller meget. Mærker uro og tænker tanker, som er irrationelle. Samtidig holder vi os igang, for familiens skyld – for vores egen skyld. Lige i dag blev det hule, og det har været godt for mig. At give mig det “rum” at være i og have lov at være i.

Kram til jer alle…. gør nu som der anbefales. Stå sammen – hver for sig.

Mine ups and downs for uge 10.

God søndag, et indlæg om min uge som den så ud i ups and downs.

↑ Mine to yngste havde fødselsdag, de blev 11 år.

↓At jeg lige præcis på deres fødselsdag, havde så meget angst, som jeg ikke har haft i flere måneder. #øvøvøv

 

↑Jeg har spist sundt hele ugen. Opstartet sellerijuice efter en uge uden, spist salat bowls mm. I’m in game.

↓At jeg ikke har tabt så meget som et ene gram. Det er fa…. tarveligt og meget lidt motiverende.

 

↑ Har købt en fantastisk bog, som hedder: Det er ok at føle… angst. Den er som skrevet om mig. Forfatterende viser angst gennem hendes egne illustrationer.

↓Jeg har allerede læst den.

Også er resten kun ups…. det er da ret ok ♥

↑ Da jeg 3 gange i træk, sagde noget sjovt og jeg selv også 3. gang grinte… ja ja… men altså, det er sundt at grine.

↑ At jeg har holdt et mål, jeg har sat mig.

↑ At lysten til at være krea er kommet igen.

↑ At jeg er blevet kaldt modig. Tak…. bare tak ♥