Kan man bo på en ferieø?

Bornholm Bornholm Bornholm, du min dejlige ferieø…. lød det ud af højtalerne på færgen, da vi var ved at være i havn en sensommer dag. Solen skinnede og det var dejlig lunt. Bornholm tog sig ud fra sin smukkeste side denne dag.

Vi var dog ikke på vej på ferie; vi havde en aftale med en ejendomsmægler, som skulle vise et nedlagt landbrug frem for os.

Om vi havde tilknytning til Bornholm? Nope…men Bornholm havde huset, som vi var faldet for på nettet og som blev ved med at spøge, selv efter huskiggeri i Farum, Roskilde og Søborg.

Ejendomsmægleren var ved at køre i grøften, da han hørte, at det var første gang at Martin var på Bornholm. Men salgsmand som han var, tog han den til sig og kørte en omvej til gården, så vi fik set mere af øen. (Godt trick 😉 )

Gården var alt det, vi ikke ledte efter og mere til :-)… hvad gør man når man er forelsket?

For lidt værelser i stuehuset, for dyrt, for alt muligt, men… vi kunne se muligheder, vi kunne se os som familie her, ikke kun på gården,  men på Bornholm.

Tilbage i Rønne havde vi stadig nogle timer, indtil vi skulle med færgen igen. Vi havde lille Helma med på knap 1 år. Hun fik frokost også faldt hun i søvn i klapvognen, imens gik vi rundt i Rønne og fandt en bænk, hvor vi satte os. (Den bænk står der endnu, og jeg mindes altid denne dag, når jeg kommer forbi den)

Her sad vi. Længe. Vi talte meget om, om vi kunne flytte væk fra Vesterbro, fra venner og familie, fra job, fra tryghed. Til en ferieø, til stilhed om vinteren, til feriestemning om sommeren. Til et eventyr.

Vi valgte eventyret og alt det usikre. Og i morgen 1. marts er det 13 år siden, at vi overtog gården og flyttede fra Vesterbro til Bornholm.

Om vi har fortrudt? Ja det gjorde vi faktisk efter nogle år, men skæbnen ville, at vi ikke kunne få solgt gården og det er vi i dag så lykkelige for. Vi blev… på Bornholm… på gården  og i dag kan jeg ikke forestille mig at bo noget andet sted i Danmark. Jeg elsker den ro, som er her. Selv midt i juli, når man holder i kø hele vejen ned i Gudhjem, når vinteren er lang og grå, så får jeg en ro, som er god for mig.

Vores eventyr har budt på svære tider, men på endnu flere fantastiske tider. Det er her vi fik vores to yngste – at vores lille familie blev på 5, det er her jeg har mødt nogle fuldstændige fantastiske mennesker, som betyder alt for mig. Jeg har lært ufattelig meget om mig selv. At jeg ikke kan alt, selvom jeg troede jeg kunne. At jeg på den hårde måde lærte, hvad der er det allervigtigste for mig. Ikke at jeg ikke vidste det, men jeg troede, jeg både kunne være mor/hustru og power kvinde på jobbet, det var jeg ikke en af dem, der kunne… og det er faktisk ok.

Bornholm Bornholm Bornholm, du min dejlige ferieø… Bornholm Bornholm Bornholm… du har lært mig, at man skal turde springe… at vove er at tabe fodfæste for en stund. Bornholm Bornholm Bornholm tak for en masse lærerige år. I morgen vil vi poppe champagnen og skåle for 13 år på øen i søen.

Tak.

 

 

Vinterferie.

Vi holder ferie. Vinterferie. Startede med blæst og regn og i dag med sol. Det er ikke mindre end fantastisk.. sol altså og ferie, ikke blæsten og regnen.

Som altid holder skolerne på Bornholm vinterferie ved fastelavn, så derfor er det nu i uge 9, hvor mange andre har holdt i uge 7 og 8.

Ugen op til ferien var jeg ved at være godt brugt; så jeg har været spændt på, om jeg ville falde helt sammen i ferien, men det har heldigvis ikke været tilfældet. I går havde jeg dog brug for en stille dag, men der var ikke nogen former for uro eller angst.

Jeg har længe savnet at tegne, så i dag har jeg fundet min rullevogn frem, hvor alle mine krea ting er på, og vil gå i gang med det store oprydning. Der er sikkert en del tuscher, som trænger til en udskiftning, samt der er efterhånden et værre rod på den, da det ikke er noget jeg har haft prioriteret at have orden i længe.

Jeg synes også, jeg er ved at finde noget overskud til at stramme mig an mht at spise sundere. Vægten står stille, men det er ikke overraskende, men alt hvad der er blevet proppet i munden. Jeg sidder og googler lækre salat bowle ideer til frokost til at have med på arbejde. Bare det at se alle de skønne farver sammen, gør at jeg får mere lyst til at spise sundt.

Ellers sover vi længe, hygger – mest indedøre, men hvis det gode vejr fortsætter, er det da lige før at haven kalder. Altså jeg er jo ikke det store havemenneske (som i slet ikke) men bare det at nusse lidt rundt derude og måske finde en plet med læ er tillokkende.

Marts er lige om hjørnet; så ER det forår…. jeg elsker elsker den tid og der skal ske flere skønne ting de kommende måneder.  Mine 2 yngste har fødselsdag i næste uge, søsterbesøg på øen og barnedåb i Købehavn.

Så på gensyn vinter og goddag forår – jeg har ventet dig med længsel.

 

 

Jeg har lyst til….

  • Vinterferie. Jeg trænger! Men 5 dage til ferie er heldigvis overskueligt.
  • Fastelavnsboller… De store… med hindbærskum….
  • Kaffe… men kan jeg så sove? Skidt med det, kan jeg ikke få fastelavnsboller, kan jeg da få en kop kaffe.
  • At købe et nyt spisebord. Det er SÅ grimt det vi har.
  • Sove i 100 år… er man så Tornerose, når man vågner?
  • Rejse. Og gerne til New York.
  • Make-over af stue og køkken/alrum. Er faldet for flere svenske insta profiler, der viser fine stuer og køkkener.
  • Sagde jeg ferie? Nåå ja og bildte mig selv ind at 5 dage var overskueligt 🙈

Med februar kom solen.

Januar var våd, lang og mørk; det har jeg vist skrevet før – men seriøst det var den virkelig.

Februar kom med lys og sol. Selvom der også har været regn, er det som om jeg kan se udenom det. Der er kommet et lys om morgenen, som er så smukt når vi står op.

Jo længere jeg følte januar var, jo mere sur og træt blev jeg. Den der surhed, hvor det ikke er noget bestemt, men at man bare vågner sur og går i seng sur. Hvor jeg bare hader det – og selvom jeg prøvede at hanke op i mig, så skete det bare ikke. Men i lørdags var det som om, der skete noget. Med februars kommen forsvandt min surhed, og mon ikke også jeg får bugt med den der træthed.

I dag var jeg til samtale ude på hospitalet. Det er 6 uger siden jeg sidst var der. Vi talte om, hvor meget der er sket med mig, siden jeg startede derude. Jeg er blevet meget bedre til at lytte til mig selv og de signaler kroppen sender mig. Hvad og hvor meget kan jeg magte og overskue.

Forleden aflyste jeg en fødselsdagskomsammen, jeg havde inviteret til. Møg ærgerligt at aflyse. Men jeg kunne mærke, at det blev jeg nød til. Sidste år kunne jeg, men ikke i år. Istedet har mit fantastiske team inviteret mig på café på søndag. Har jeg lige verdens bedste kolleger?

Jeg har max 3 samtaler tilbage. Jeg har dato på den sidste gang og inden da, skal jeg en eller to gange derud. Så skal jeg stå på egne ben. Jeg kan stå på egne ben. Jeg er klar. Jeg har ikke mere brug for at komme derude, ikke mere brug for dem. Ikke mere brug for hjælp, for jeg kan godt. Det er virkelig så fantastisk – på et tidspunkt troede jeg ikke det ville være muligt. Men… en korkprop flyder jo heldigvis ovenpå 🙂