Måned: marts 2019

Jeg er ved at få lavet lidt om herinde på bloggen, så lige pt. roder her lidt… men bare vent. det bliver så fint 🙂

Jeg har, indtil vi flyttede til Bornholm, altid boet i lejlighed. Så da vi flyttede ind på bondegården, blev det første gang jeg fik egen have. Jeg havde en klar forestilling om, at det ville blive min nye store interesse. Lad os bare sige det som det er….. det blev det… ikke…. Jeg fik ellers både fine havebøger, købte  havehandsker og div. redskaber. Men det sagde mig intet!

Da vi flyttede ind var der et kæmpe bed med med en masse flotte blomster, det var pænt ja; men lå også lige der, hvor vi gerne ville have en terrasse. Så det blev terrasse og væk med prydsbedet.

Jeg synes overhovedet ikke det er hyggeligt at gå og pille og nusse i haven. Jeg må indrømme, jeg synes det er en sur pligt. Jeg fandt aldrig rigtig den der glæde ved at gå og gøre forårsklar o.lign.

Heldigvis har vi valgt at have en rigtig børnevenlig have. Plads til at der kan spilles fodbold og sættes badebassin op om sommeren. Vi har valgt at beholde et gammelt æbletræ, vi har plantet hindbærbuske og vi har nogle kasser til krydderurter. Det er overkommeligt, når man tænker på, at jeg dårligt nok kan kende forskel på skvadderkål og mynte. Eller lige præcis mynte ved jeg hvad er, det er den der skal i Mojito 😉

Til gengæld nyder jeg hvert forår at indrette vores terrasse med møbler, lanterner, tæpper og puder. Elsker virkelig terrassen, men også at vi har valgt at haven nu engang er som den er.

Helt vildt er det så, at jeg i dag har købt blåbærplanter. Men jeg elsker blåbær…så jeg tænker, at dem kan jeg vel for pokker, da nok finde ud af at grave ned og prøve at huske at vande.

Den første lille bænk er sat op derude, så man kan sidde og nyde solens stråler. Det er skønt.

 

 

Siden min angst blev rigtig voldsom for lidt over 1 år siden, er jeg også begyndt at blive fyldt hurtigt op af indtryk.

Man kan sammenligne det med, at vores krop har et net rundt om sig med små små masker, som filtrerer en masse fra, som man ikke har behov for. Maskerne i mit net er lige nu meget store og derfor tager jeg meget ind og bliver hurtigt fyldt op.

Det kan f.eks. være som i weekenden, hvor vi var i en stor hal, for at se vores yngste være til opvisning. Der var børn der sprang og dansende (i øvrigt var de bare alle sammen så søde og dygtige), hurtige bevægelser, høj musik der hurtigt skiftede, mange mennesker der snakkede. Det kan også være i en flyvemaskine, hvor jeg først har været i en lufthavn, men mange mennesker, lyde, travlhed. I flyvemaskinen er der den der konstante summen, som også er med til at fylde op.

Jeg har efterhånden lært forskellige måder at “skærme” mig på. Det kan være at gå med solbriller, have en hættetrøje på, så jeg kan tage hætten på. (Det er især en god ting, når jeg rejser) have en podcast i ørerne, så jeg leder koncentrationen hen på, hvad der bliver talt om, istedet for at suge em masse unødvendigt til mig. Dog sjældent jeg gør brug af alle ting på en gang dog 🙂

Så møder du mig en dag og jeg eksempelvis beholder solbrillerne på, er det ikke for at være uhøflig, men fordi jeg passer på mig selv.

For noget tid siden skrev til Folkeskolen, (som er medlemsbladet/hjemmeside for lærere og børnehaveklasseleder der er organiseret i Danmarks lærerforening) Jeg skrev til dem, fordi jeg synes der mangler mere for og om børnehaveklassen i deres medlemsblad.

Jeg fik meget hurtigt en rigtig fin mail tilbage fra dem og hvor de bl.a. også spurgte mig, om jeg havde lyst til at blogge på deres hjemmeside, og det sagde jeg selvfølgelig ja tak til.

Denne blog er min hverdagsblog og den beholder jeg. Det er min fri rum, hvor jeg kan skrive om alt fra angst til helt almindelige hverdags ting, og da jeg det meste af den tid jeg har haft pernillehylde ikke har været på arbejde, har jeg heller ikke skrevet om det.

På folkeskolen.dk hedder min blog Pernille Brandt og jeg vil skrive indlæg, som på den ene eller anden måde omhandler børnehaveklassen og eller det at være børnehaveklasseleder.

Så det var det spændende jeg omtalte i mine torsdagstanker. 🙂

 

 

Så blev det allerede torsdag igen og der er tanker… værsgo.

• Spændende med noget nyt, jeg skal skrive. Teaser…. sorry 🙂
• Og bloggen får snart en renovering – bliver godt, så den bliver mere proffet at se på.
• Er sg* ikke til flydende foundation, nu må jeg prøve noget mineral i stedet for.
• Klapper mig selv på skulderen for at holde fast i den sunde morgenmad og frokost.
• Sødt som Nora er blevet glad for ponyhygge.
• “når nu du er gået på efterløn…” LOL…. bare orlov..bare orlov… venter med efterlønnen nogle (mange 😉 ) år endnu.
• Jeg er stadig vild med at være på orlov. Som i virkelig vild med det.
• Er faldet i… ja jeg ser både Ex on the beach og Hjem til gården… kan ikke lade være.
• Og nu starter 29 (31) om en uge….Jubiiii……

Happy torsdag og tjøs.

I weekenden var vi i København, da vi skulle til fødselsdag i familien.

Vi boede på et super hyggeligt hotel; Sct Thomas, lige ved Værnedamsvej. Lige midt i vores gamle hood. Da vi boede på Vesterbro, boede vi 5 minutters gang derfra, jeg elsker det kvarter, så det var dejligt at skulle bo der i weekenden.

Fredag fik vi besøgt familie og højdepunktet var endelig at møde min lille niece, som er næsten 1/2 år. Total charmetrold – så kær <3

Lørdag havde jeg en kaffeaftale om formiddagen med en veninde og resten af familien var på shopping og museumsbesøg.

Fyldt godt op med kaffe og skøn venindehygge mødtes vi hjemme på hotellet for at gøre os klar til fødselsdag; som bestod i teater og middag. Vi var i Det ny teater og se The Phantom of the opera. Det var virkelig et godt stykke, smukt og helt eminent godt skuespil. Ved middagen bagefter var jeg ved at trille ned af stolen af træthed, jeg var så at sige godt mættet af de sidste dages indtryk.

Natten til søndag sov jeg desværre ikke så meget og jeg mærkede angsten ligge og ulme. På trods af de forskellige ting, der plejer at hjælpe, var der intet der hjalp. Æv… Heldigvis kunne vi tage det stille og roligt søndag, lidt familiebesøg hvor jeg sov og et stop i Fields inden lufthaven.

Pt. er hjemme bedst for mig; men på trods af søndagen var det en dejlig tur til København. Dejligt at være afsted alle 5 sammen og få nydt København et par dage.

Hvorfor jeg mener at hjemme er bedst? Fordi her føler jeg mig helt tryg; her er den ro, som jeg så meget har brug for ligenu.  Men heldigvis kan jeg også mærke, hvor langt jeg er kommet det sidste halve år. Jeg er på vej og for mig var det en kæmpe sejr denne weekend i København.

Og hjemme igen lurer foråret. Netop nu står terrassesøren åben og solen skinner endelig igen efter mange dages regn. Jeg tror jeg vil hente lidt grene ind i stuen og ellers tage en dag med kaffe i koppen og lidt påskeklip.

God tirsdag – tjøs.

                 

 

• Fandt rejsekortet…. hvorhenne ? nåå bare i min pung. 🙂
• Er der egentlig nogen der har spurgt Iben Maria Zeuthen, hvordan hun har det efter i går?
• Overspringshandlinger: nusse med pony, lægge neglelak, drikke kaffe….
• Hvornår lærer jeg at neglelak skal tørre længere tid end jeg tror….
• Håber fa… der er badekar på det hotelværelse.
• Håber jeg kan nå forbi Girlie Hurly i weekenden, og Riccos… og og og….:)
• Nå nu SKAL jeg pakke… sæt i gang.

• Super dejligt at sige godmorgen til mine kollegaer.
• Pakkeliste; done. Mangler så bare at pakke. 
• Hvor er denne overstregning, altså skøn…. og jeg opdager den så først nu – Flot Pernille.
• Nøjs jeg glæder mig til at at se min lille niece, som jeg slet ikke har mødt endnu.
• Ikke så godt med den arm altså. Men ser tiden an. Som i hvor længe?
• Hvor hulen er mit rejsekort.
• Gad vide om der er penge på det overhovedet??
• Er gået skrivekold på min børnebog om Bornholm. Kan ikke finde ud af, om jeg er i den rigtige retning, eller om jeg skal sadle helt om, da jeg også har lidt en anden idé, som bliver ved med at poppe op.
• Skal vi ikke aftale at fra nu af kommer der lidt flere plusgrader og sol.
• Nej har ikke hørt Ghita Nørby i går og ja jeg synes faktisk det var irriterende at instagram var nede i går. Også selvom jeg er 42!!

 

Jeg bliver en lille smule forpustet, når jeg kigger på den kommende uge i min Bullet Journal. Forpustet fordi der er aftaler hver dag i næste uge. En ting som jeg virkelig prøver at undgå. Aftalerne i næste uge er ikke nogen, jeg kan sige nej til; da det bl.a. er undersøgelse på hospitalet med min arm (døjer med en arm, der ikke er tiptop efter jeg brækkede den for nogle år siden…) skolehjem samtale, en fødselsdag i Kbh mm.

Tænk for nogle år siden kunne sådan en uge bare komme an, samtidig med fuldtidsarbejde. Det var sådan en uge, hvor linedanserinden både lavede piruetter og slog kolbøtter på linen. Nu.. nu sidder jeg her og kan nærmest ikke overskue det. Hold op hvor ens liv kan ændre sig på kort tid.

Hmm…. det var mine 15. minutter bekymringstid…. nu sætter jeg mig og får et præcist overblik over ugen. Får handlet ind så jeg har god og sund morgenmad og frokost hjemme, da det har en stor indvirkning på min dag. Jeg rystede på hovedet, da en læge i efteråret anbefalede mig at spise mere kål og bønner, men jeg må indrømme, at det faktisk har en indvirkning på mig.

Også vil jeg glæde mig over den skønne vinterferie vi har haft. Hygge, samvær og afslapning er vist nøgleorderene for den sidste uge.

Rigtig god uge til jer – om I springer ud i den eller lige skal se den lidt an, så skal vi nok komme hele igennem den.

Tjøs

 

Da jeg begyndte at lege med tanken om at tage orlov fra mit arbejde, var jeg ude i at tage et par måneder, også starte igen i uge 11 når vinterferien var slut.

I hele denne proces med min angst har min ledelse været helt fantastisk og støttende. Så da jeg sagde, jeg gerne ville søge orlov, var de også her positive og igen støttende. De ville gerne give mig de 2 måneders orlov, de vill også gerne give mig mere, hvis jeg gerne ville det. Det satte nogle tanker igang. Ville 2 måneder være nok for mig? Med flere måneder kunne jeg virkelig få den ro, jeg sådan havde/har brug for og jeg kunne måske også få gjort noget ved de drømme om at skrive og være kreativ igen. Ting, der på det tidspunkt var flere år siden, jeg havde haft overskud til.

Så det blev til at jeg tog orlov resten af skoleåret. Og hvor er jeg glad for den beslutning. Jeg er ikke klar til at skulle være startet på mandag. Som i overhovedet ikke. Det er først de sidste par uger, at jeg er begyndt, at ane det der overskud. Jeg har stadig angst anfald op til flere gange om ugen og jeg bliver hurtigt træt og mættet af indtryk.

At være herhjemme og tage tingene i mit helt eget tempo er fantastisk. Jeg sover ikke længere den halve formiddag, men står gerne op ved 8-tiden. Det er gerne om formiddagen jeg er lidt kreativ enten ved at skrive eller som det mest er i øjeblikket lave påskepynt. Jeg vil enormt gerne lave en popup butik, men jeg må indrømme, at jeg nok med den er ved at tage munden for fuld ligenu. Så jeg sadler nok lidt om der. Det er desværre typisk mig.. jeg vil så gerne det hele på den halve tid. Det er stadig så svært for at acceptere, at jeg bare ikke kan alt det jeg har kunne og som jeg så gerne vil. Det kræverede snak og tårer sidste gang, jeg var til samtale.

Så ligenu når jeg har lyst laver jeg påskepynt, som jeg sælger via nettet. Jeg vil fortsætte med dette, da det giver mig en god ro og sidde og nørkle med det. Der ud over skriver jeg også på min bog. Det er det jeg kan pt, da min 1. prioritet jo klart er familien. Det må jeg så bare acceptere. Nogle tænker måske…”hvad sagde jeg” men jeg bliver også nød til at prøve at ” gå et par skridt længere ud på linen (se indlæg om linedanseren) jeg skal jo meget gerne kunne komme helt over på et tidspunkt. Og ligesom med påskepynten, giver det så meget ro, når jeg skriver, så det fortsætter jeg med, men pop up butikken er pt. sat på standby, ikke droppet, slet ikke, men sat på standby.