Måned: december 2018

For et par år siden fandt jeg på pinterest et spil til vores nytårsaften. Det er en masse kort, hvorpå der f.eks. står; En ting du er stolt af. Man kan så spille spillet på flere måder.

Enten at en læser et kort op og alle så skal svare på  den ting, de har været stolte af i årets løb. Eller man kan skiftes til at trække et kort, også kun den ene svarer på kortet.

Vi var 4 voksne og vi spillede spillet, efter at vi havde spist. Det var super hyggeligt i timerne inden klokken slog 12, og vi fik mange gode snakke om året, der gik på held.

På pinterest kan finde mange forskellige kort, jeg har kun kunne finde nogen på engelsk. Jeg har derfor i år lavet mine egne på dansk.

Det er også en super god værtindegave til i morgen. Hvis I har tid til at printe dem ud, evt. laminere dem også put dem i en fin lille æske.

Jeg har vedhæftet kortene, som I er velkomne til at bruge. Hvis I finder på flere ting, man kunne skrive, må I meget gerne skrive dem i kommentarer, så opdaterer jeg i aften.

(Hmm…. man kan ikke se linket, når jeg har udgivet indlægget, men I skal trykke mellem Happy New year og billedet… og hvis en ved, hvordan jeg gør så I kan se linket.. så skriv det endelig til mig… tak… )

Happy New year

Nytår 2019

I TV er der altid her omkring nytår div. programmer om Året der gik. Personligt glæder jeg mig til 2018 slutter. Angsten har fyldt meget dette år, både på den negative, men også på den positive side. Negativt – fordi den har fyldt så meget i hverdagen. Positivt – fordi jeg er rigtig godt igang med at lære at håndtere den og fordi jeg i den forbindelse, har mødt nogle helt fantastiske mennesker, da jeg gik til gruppesamtaler. Året har heldigvis også budt på positive ting. Min familie – mine børn og min mand. Min skønne, dejlige, elskelige børn – og min mand……altid støttende… altid. Fantastiske og omsorgsfulde kollegaer. Venner tæt på og længere væk, der altid er der, med råd, omsorg og varme.

Min årskavalkade 2018:

Januar: Blev henvist til angstgruppe og valgt at være åben omkring min angst.

Februar: Fødselsdag, fastelavn og vinterferie.

Marts: Mine tvillingers fødselsdag. Hygge weekend i Jylland med ældste datter og veninde og hendes datter og besøg på Hestemesse i Herning.

April: Startede i angstgruppe.

Maj: Sommer og lune dage. Et skoleår er ved at rinde ud.

Juni: Min skole flytter tilbage til egne bygninger efter at have været under ombygning i 1/2 år. Sommer i Danmark.

Juli: Sommerferie og sol og varme. Stor hygger med mine børn. Strand, lune aftener og en periode med minimal angst.

August: Skolestart og stadig sommer. Ældstedatter vandt bornholmsmesterskaber i spring. Meget stolt mor.

September: Angsten begynder at fylde så meget i hverdagen, at jeg må sige fra overfor flere og flere ting. Starter i enesamtale forløb. Bliver moster <3

Oktober: Ældste datter har fødselsdag. Starter blog. Dejlig efterårsferie med familiebesøg. Bliver sygemeldt.

November: Sorg og angst fylder mere og mere.

December: Tager beslutning om at tage orlov fra arbejdet.

Og nu står 2019 og banker på. Et år hvor jeg starter med at være på orlov fra min arbejde. Det bliver spændende med en ny hverdag. Til foråret skal vores ældste datter konfirmeres og forhåbentlig bliver vi også pony ejere, da vi leder efter pony til hende. Ellers et år med en masse uskrevne sider – jeg er klar.

Velkommen nytår, og velkommen her.

 

Ligeså meget som jeg synes, julen var hyggelig i december, kunne jeg mærke 1. juledag ,at jeg havde lyst til at pakke det hele væk. Så i går blev alt pynten taget ned og i dag bliver juletræet afpyntet og  sat ud. Selv de sidste julesmåkager blev spist i går 🙂

Men sikke en dejlig jul vi havde. På trods af at jeg på få sekunder fik ødelagt risengrøden med at hælde mere salt i end, hvad der smagte godt og samtidig havde glemt at tage fra til ris ala manden, så blev det jo juleaften alligevel. Ris a la manden blev lavet af færdigkøbt risengrød og den blev ganske god.

Om eftermiddagen gik pigerne og jeg i kirke – det var så fint og for mig var det helt særligt. Da jeg havde bestemt mig for, at det ville blive min måde at få sagt “farvel” til min mormor på. Så da vi sang Dejlig er jorden, som var hendes yndlingssalme, lukkede jeg øjnene og sendte hende en kærlig tanke. Så fint og dejligt at få gjort. Det har manglet for mig.

Vi gik hjem gennem sneen, som stadig lå og kom hjem til Disneys juleshow. Resten af aftenen forløb, som de nok gør de fleste steder; dejlig mad, glade og forventningsfulde børn og skønsang om træet.

Vi har ingen planer for de næste par dage andet end hygge, afslapning, legeaftaler mm. Jubiiii.

 

 

 

 

 

Adventspakker. Sne.Familiebesøg. Adventskrans. Portvin. Småkager. Snak. Grin. Hygge. Tanker. Gaver.Julemusik. Risengrød. Kanel. Smørklat. Klargøring. Nissen. Julekalender. Brændeovn.Ro. Taknemmelighed. Kærlighed.

Disse ord beskriver min 23. december.

Grøden er snart klar, men inden vi spiser, skal vi over med en bakke til nissen i laden. Ingen jul uden turen over i mørket med lygter. Børnene der spændt kigger omkring i laden, mon man ser en lille hue gemme sig bag brændestablen?

I dag har sneen dalet tyst ned; jeg håber faktisk den bliver liggende til imorgen.

 

 

Har taget mig selv  et par gange denne uge, i at sige: ” dengang jeg. var barn….” i forbindelse med snak omkring nogle juleting.

Så here goes…. 10 ting som har ændret sig fra dengang jeg var barn…. 

• kunne man få flæsk i flere farver – ikke kun orange. (det der mærkelig slik, som vist kun er fremme ved juletid).
• smagte skumnisserne bedre og man blev altid lidt hvid om munden, når man spiste dem.
• pyntede vi i min familie først juletræet d. 24. dec. Nu står det allerede i stuen og pynter og det er så hyggeligt.
• Hvor mange julekalendere er der lige i tv? Næææ stik mig én… og jeg mener én. (jeg kommer til at blande den med Talismanden sammen med den med tvillingerne, min børn er pænt trætte af mig)
•  Man fik mange julekort med posten, så hyggeligt.
• Skrev man mange julekort og sendte med posten 😉
• Spiste vi ( min søster og jeg) store mængder dej, når vi bagte julesmåkager.
• Mangler jeg at åbne 4 låger i min julekalder. Hvor er jeg dygtig, som barn havde alle være smugåbnet.
• Var det altid hvid jul – ho ho ho…. det passer ikke, men den ene gang det var husker jeg, som var det i går.
• brød jeg mig slet ikke om jul….. nu – endelig glæder jeg mig.

 

 

Stilheden har skyldtes tanker og overvejelser og snakke og flere tanker og der er taget en beslutning. Fra 1. januar 2019 har jeg orlov fra mit arbejde. Jeg har brug for tid. Mere tid.

Man har orlov når man får børn, nogen tager orlov og tager på deres livs rejse. Jeg har valgt at tage orlov for at passe på mig selv, for at have tid og ro til at arbejde med mig selv. For at blive den Pernille igen, som jeg savner at være. Blive den mor og hustru jeg savner at være. Ikke hende uden overskud og som altid er træt. I år har jeg takket nej til julefrokosten på arbejdet, fordi jeg ikke orker… mig? Mig som er et meget socialt menneske, snakkende og grinende og dansende til langt ud på natten.

2018 har været et af de hårdeste år. Jeg er faldet, kæmpet mig op stående for at falde igen. Gang på gang.

Da vi kom hjem fra julerejsen i januar indså jeg, at jeg måtte gøre noget, da jeg havde det ene angst anfald efter det andet. Januar var den måned, hvor jeg fik fortalt folk omkring mig, at jeg havde angst og endelig fik den hjælp, jeg havde brug for. Og mens jeg arbejdede og kæmpede for at holde sammen på mig selv, oplevede jeg igen nederlag.

For mig var det et kæmpe nederlag, da jeg f.eks. i foråret “tabte” TR valget på mit arbejde. Et arbejde, jeg har haft i flere år, først som tr. suppleant, men som fungerende TR og senere som TR. Det slog mig noget ud. Mit glas stod hele tiden med overfladespænding; jeg var igang med at gå i gruppeforløb og følte endelig at det  gik fremad. Min redning blev netop mit gruppeforløb. Istedet for at se det som et nederlag, fik jeg øjnene op for, at jeg havde alt for meget om ørerne. Det gør så ondt at tænke på nu, men jeg havde ikke selv set det. At jeg gang på gang valgte arbejdet til før alt andet. En hård men absolut fantastisk øjenåbner.

Sommerferien kom og det var helt igennem skønt at være hjemme med familien i så mange uger. Og bang tilbage på arbejde og det har været et ganske forfærdeligt  efterår med angst og sygemeldinger.

Jeg elsker mit arbejde, men lige nu har jeg brug for tid. Tid herhjemme. Tid med dem jeg elsker allermest. Tid til at få styr på alt det jeg tumler med. Tid.

 

 

Da vi flyttede ind på bondegården i 2007 skulle der en del renovering til. I stuehuset fik vi bl.a. lavet et nyt køkken alrum, som ligesiden har været husets hjerte. Udover vi spiser alle måltider her, så hygges der med læsning, tegning, spil mm. For nogle år siden købte jeg en slagbænk, som jeg synes passer lige ind på en gammel bondegård. Efterhånden er jeg blevet træt af spisebordet, men vi har heller ikke fundet lige det vi hellere ville have. Men der trængte til at ske noget. Mens børnene har været små har der ligget div. voksduge på bordet, men dem var jeg ærligtalt også blevet træt af.

Så efter en tur i jysk ( og nej det er ikke reklame 😉 ) har jeg pimpet vores hyggelig krog lidt.

Puder i slagbænken og en juleløber på bordet. Der er bare blevet så hyggeligt. Til sommer skal slagbænken slibes og have en ny gang maling og det der spisebord, skal nok udskiftes på et tidspunt… eller ha’ en ny voksdug….., men lige nu ser det sådan ud:)

Fantastisk hvad man kan gøre for små 200kr.

Før og efter billede:

  

 

 

Fra omkring kl. 5.30 lå jeg vågen. Vendte og drejede mig, men nej… var lysvågen. Jeg så chancen for en stille morgen, så jeg listede ind i stuen med min dyne, lavede kaffe og puttede mig i sofaen. En stor kop kaffe senere satte jeg kitchen aid’en i gang med en gang dej til boller. Stadig ro, stadig ingen andre vågne end mig. Først ved 8-tiden begyndte resten af huset af røre på sig. Sådan en søndag morgen er ikke at kimse af.

Havde mange tanker om ugen der kommer, men en skøn veninde, fik mig heldigvis sporet tilbage til “nuet” og ikke tankerne omkring ugen, som hurtigt kørte i ring. Gør noget godt for dig selv, var hendes kloge råd. So I did…. så istedet for at julekagebagning, som jeg egentlig havde tænkt vi skulle, men må indrømme, jeg overhovedet ikke orkede, blev det til en lazy sunday lige efter mit hovedet. Brugsen havde både en pakke med klippe klistre ting og æbleskiver på frost… det var faktisk ok. Så mens pigerne var kreative, nød jeg min kalender bog og et glas portvin i adventskransens skær. 

I morgen er først i morgen, i dag er ligenu og her. 

 

 

En uge er gået. En uge, hvor jeg har været lidt mere på arbejde. Det er gået godt, derhenne. Men både torsdag og fredag kom angsten listende om eftermiddagen. Pis. Jeg ville ønske jeg kunne krølle den sammen som en papirskugle og kaste den langt langt bort!

Jeg lå længe i morges og tænkte over, hvad vi talte om i onsdag, da jeg var til min ugentlige samtale.

At gå hver uge til de samtaler, er som at samle et puslespil. Et med mange 1000 brikker. Rammen er lagt, den blev lagt, dengang jeg gik til gruppesamtaler. Og nu er vi så ved at fylde det ud.

Vi har de sidste par gange bl.a. talt om min mormor. Det er ingen hemmelig ,at jeg savner hende utrolig meget. Jeg savner hende hver eneste dag. Og i onsdags forstod jeg endelig noget… Jeg mangler at sige farvel.

På min telefon har jeg stadig hendes nummer. Jeg kan ikke slette det. Tænk hvis jeg bare kunne ringe og sige farvel. På den anden side, hvad siger man, hvis man ved, at det er sidste gang man taler med en? Hvordan slutter man den samtale? Jeg ved, at jeg ville sige tak til hende. Et lille ord, som rummer så meget. Tak for alle de gange, hun bare var der. Tak for alle de fantastiske oplevelser, hun gav mig. Tak for alle grinene. Tak for alle samtalerne. Tak for at trække mig gennem dyrehaven på en sur hest. Tak for at sy kjole til mig til gallafest. Tak for at forstå mig; som umulig teenager; som voksen kvinde. Tak for at være en brik i mit puslespil.

 

I kapitel 2 i min kalender bog Glæd dig; handler det i dag om at huske at glæde sig til noget / over noget. Jeg er desværre alt for god til at tænke over de ting jeg ikke kan eller får gjort, istedet for det modsatte. F.eks. “Øv jeg endnu ikke har fået sendt den pakke afsted” istedet for bare at være glad for, at jeg har fået den købt. Den skal jo nok blive sendt på et tidspunkt. Jeg tror, at jeg det næste stykke vil skrive ned i min Bullet Journal ting jeg glæder mig til/over, så det kan blive en naturlig ting, istedet for så tit at fokusere på det negative.

Men i dag kommer det her på bloggen.

Jeg glæder mig til/over:

At jeg var på arbejde 5 dage i sidste uge.

At jeg i går var til en koncert med mange indtryk uden at få angst.

At vi i dag har bagt julesmåkager.

Jeg glæder mig til på torsdag.

Jeg glæder mig til hele denne måned.

Jeg glæder mig over at have en masse fantastiske mennesker i min hverdag – nogen tæt på, nogen længere væk.