Og med et knips gik februar.

Og tak for det. Jeg er klar til at sige farvel til februar, den bød på for meget tristhed, mere end hvad der er retfærdigt. Ikke bare sure ting, som kulde og sne og det at blive 44 år. Men tristhed for et menneske, som jeg holder utrolig meget af og det gør mig så ondt. Ondt  helt ind i hjertekulen.

Så kom marts; kom med forår og sol.

 

 

 

 

Farvel til januar.

Ja undskyld januar, men farvel med dig. Jeg er så glad for at i morgen, skifter vi til februar. Jeg er ikke fan af lange mørke vintermåneder. Og januar, du er desværre en af dem. Især i år har du været ekstra lang, og selvom du her på det sidste har vist flere lyse sider af dig, så er jeg mere end klar til februar. For efter februar kommer forår.

Forår er mine tvillingers fødselsdag. Forår er lys. Forår er de yndigste forårsblomster. Forår er knopper på træerne. Forår er at sætte havemøblerne frem igen. Forår er forhåbentlig flere vaccinerede. Forår er glæde. Forår er kaffe i en solskinsplet. Forår er begyndende fregner på næsen. Forår er fuglekvidder. Forår er goddag tyndere jakker. Forår er 1 år siden jeg stoppede til samtaler. Jeg glæder mig så meget til at byde foråret velkommen.

Men først er der februar og den skal også nydes.

(Billederne er for forrige år)

Hjemmeundervisning og hjemmekontor.

De første 14 dage med hjemmeundervisning er nu gået. Mit team og jeg har fået lavet en god plan over, hvordan dagene skal være og hvem der forbereder hvad til hvornår. I sidste uge var jeg også en dag på skolen, hvor jeg havde nødundervisning. Det var en meget tom skole at komm end på, når man er vant til børn i skolegårdene og på gangene.

Efter 3 1/2 uge hjemme i familienboblen var det svært lige pludselig at træde ind og være tæt med andre. Jeg er ikke bange, jeg får ikke angst, men jeg har en følelse af enorm usikkerhed i at være i “en anden bobbel” end den derhjemme. Jeg tager så meget hatten af for de lærere og pædagoger der er afsted hver eneste dag. De er ikke først i køen til vacciner, men hver dag tager de på arbejde og står forrest. Tak til alle dem.

Jeg prøver at holde humøret oppe, men de sidste par dage har jeg godt nok været i et små dårligt humør, så da der i formmiddags kom et blomsterbed med en buket blomster blev jeg helt rørt. Blomsterne var fra min mor, det var virkelig som at få en knus gennem luften og fik mig til at tænke på, at det er helt ok at humøret ikke hele tiden er i top og et par med med dårligt humør er ok, så længe det ikke bliver alt for lang tid.

 

Er det lørdag?

Jeg har seriøst ikke styr på dagene længere. Det kunne være torsdag, som det kunne være søndag. Måtte faktisk tjekke det tidligere…. det ER lørdag. Ikke fordi jeg skal noget. Overhovedet. Luften er gået af ballonen. Psssst…….

Så da jeg fandt ud af at det var lørdag, måtte jeg ud… ikke bare ud og gå i det dejlige vejr. Ud, væk, se andre mennesker. Så jeg tog til Nexø…. jo jo…. vildt ikk? I Bog og idé for at købe én ny tusch og én ny farveblyant. Var det vigtigt? tjooo…. nok ikke, men måtte bare lidt ud. Flottede mig oveni med en tur i Kvickly.

Dog tog jeg ikke de bløde bukser på i dag, som ellers nærmest er blevet hverdages uniformen. Valgte også at tage makeup på, for at se om jeg stadig kunne huske, hvordan det lægges. Men håret…. det har så fået sig sit helt eget liv. Det både trænger til at blive klippet og farvet. Så her er indført corona-knold. Ikke at forveksle med det man havde under barslen: barsles-knold.

Hold nu op altså…. corona-knold og skrupforvirret. Jamen skal vi ikke bare sige at det går godt her?

 

Er det forresten påske ? (joke – det ved jeg det er……;)

 

Torsdagstanker #10.

Velkommen igen til torsdagstanker.

Jeg har virkelig mange tanker, der fylder i hovedet. Mange tanker, alle tanker. Om alt og om intet. Tanker jeg kan gøre noget ved, andre har jeg slet ikke indflydelse på. De kører rundt, de forstyrre min søvn, nogen giver mig hjertebanken, andre giver mig gå på mod. Nogen af dem har med hverdagen at gøre… den kommende hverdag. Andre er fremtids, nogen er datid.

  • Jeg blev lidt overrasket over mig selv, men kunne ikke dy mig. Fik lyst til at råbe det ud i hele butikken, men tog mig i det og sagde det pænt.. eller pænt og pænt… men så brug da for hele… det sprit og / eller de handsker som står LIGE når man komme rind i butikken.
  • Og jo vi skal da nok huske børnene på det, og gøre det faste timetal mm. Der kan alle være helt rolige, jeg er en af dem der er vilde med håndvask. Men når voksne mennekser ikke gør det… så bliver jeg faktisk bekymret for om det “bare kan læres”. For det kan det jo tydeligvis ikke.
  • Den kommende hverdag – på job – 2 børn i skole – en hjemme. Hmm hvis jeg synes det var presset før, så er jeg ikke mere rolig for den kommende tid. Hvornår skal den ældste have hjælp?
  • Og nej… jeg er i det hele taget ikke rolig, men… mine tanker spiller bold med ting jeg ikke helt forstår. Ligenu kan jeg ikke vide, hvordan det vil gå. Jeg siger det nok så mange gange til mig selv, alligevel kører det rundt; hvordan, hvad nu hvis, hvorfor, hvorfor ikke, igen hvordan, hvor, hvem…..  
  • Og samtidig skal jeg afsluttes…. det bliver så godt, det bliver så vildt, og jeg er så klar. Men jeg er ikke helt tryg. Hvorfor skal det lige blive oveni hinanden?
  • Hold nu op, jeg har de sejeste børn, dem er der virkelig mange af. Ja vi skal hylde de voksne, der gør en masse godt i disse uger. Men jeg synes også vi skal hylde børnene og de unge mennesker. De har om nogen omstillet sig, knoklet, accepteret, været i nuet og alt det uden at have vennerne og hverdagen at læne sig helt op ad.
  • Også er jeg ret sikker på at jeg midt i kaos og denne forandring har fået en ny ven. Det kan også noget.

 

  • også kun jeg virkelig godt spise jordbærtærte.  

 

God torsdag.

 

 

Første uge hjemme er gået.

Den første uge hjemme er ved at være gået og vi er klar til uge 2.

Efter et par dage fandt vi en rigtig god rytme, eller vi fandt ind i rytmen, som jeg havde lagt fra om mandagen med hjemmeskole, hjemmearbejde og fritid. Måske var det nok mest mig, der skulle bruge tid på at tilpasse mig. Jeg synes ikke, jeg selv nåede nær så meget, som jeg satte mig for mht mit eget arbejde. Mine børn havde fået en del lektier tilsendt, hvilket der også skulle bruges tid på  at sætte sig ind i og forberede sig til. Men så gjorde jeg, hvad jeg ved der hjælper….. lister…. Jeg fik sat mine 2 yngste lektier ind på en oversigt, så jeg for resten af ugen vidste, hvad der skulle arbejdes med hvilke dage. Min ældste datter har selv helt styr på sit, og skal “bare” have hjælp ind imellem.

Så nu bruger jeg tid hver morgen inden “hjemmeskolen” starter, på at sætte mig helt ind i, hvad der skal arbejdes med og hvad de forskellige opgaver går ud op. Akkurat som når jeg forbereder mig til min egen undervisning, når jeg er på arbejde. ( Der gør jeg det dog ikke om morgenen 😉 )

Derefter går vi igang og arbejder med dagens første fag. Så pause med noget spiseligt. Selvfølgelig… man bliver enormt sulten af at være hjemme. Kender I det ? Derefter et nyt fag. Det fungerer super godt, at der er noget forskelligt om dagen. Vi arbejder til ca. kl. 14, så har de fri. Flere dage har de så været ude enten at spille fodbold eller oppe og ride.

Mens de arbejder med deres opgaver, sidder jeg selv og arbejder og kan hjælpe med div. svar. Det er virkelig hyggeligt at sidde sammen og vi har fået mange gode snakke imens også.

Fredag var jeg om eftermiddagen på arbejde, som en del af min skoles nødberedskabet, og det skal jeg også i morgen eftermiddag. Det var så mærkeligt at komme på skolen på det tidspunkt, hvor der normalt ville have været det store spisefrikvarter, også var der bare…. tomt. Ingen råben og skrigen eller børnelatter. Virkelig bare tomt og helt stille.

 

Jeg har heldigvis haft nogle dage nu uden uro og angst, dog sover jeg ikke super godt om natten… jeg har får tankermylder om alt muligt: hvad nu med…. ting jeg alligevel ikke kan få svar på og slet ikke kl. 3 om natten, men så får jeg da hørt en del podcasts, så er en god metode for mig, til at få tanker til at falde til ro igen.

En smule krea er det også blevet til, håber jeg får tid til mere her i ugens løb.

Og jeg kan ikke slutte dette indlæg uden at sige; håber virkelig alle derude følger de retningslinjer der er givet. Jeg tænker ikke, jeg behøver at gentage dem, men gør det nu…for dig selv, for dine kære, for alle. Tak 🙂

 

 

 

Vinterferie.

Vi holder ferie. Vinterferie. Startede med blæst og regn og i dag med sol. Det er ikke mindre end fantastisk.. sol altså og ferie, ikke blæsten og regnen.

Som altid holder skolerne på Bornholm vinterferie ved fastelavn, så derfor er det nu i uge 9, hvor mange andre har holdt i uge 7 og 8.

Ugen op til ferien var jeg ved at være godt brugt; så jeg har været spændt på, om jeg ville falde helt sammen i ferien, men det har heldigvis ikke været tilfældet. I går havde jeg dog brug for en stille dag, men der var ikke nogen former for uro eller angst.

Jeg har længe savnet at tegne, så i dag har jeg fundet min rullevogn frem, hvor alle mine krea ting er på, og vil gå i gang med det store oprydning. Der er sikkert en del tuscher, som trænger til en udskiftning, samt der er efterhånden et værre rod på den, da det ikke er noget jeg har haft prioriteret at have orden i længe.

Jeg synes også, jeg er ved at finde noget overskud til at stramme mig an mht at spise sundere. Vægten står stille, men det er ikke overraskende, men alt hvad der er blevet proppet i munden. Jeg sidder og googler lækre salat bowle ideer til frokost til at have med på arbejde. Bare det at se alle de skønne farver sammen, gør at jeg får mere lyst til at spise sundt.

Ellers sover vi længe, hygger – mest indedøre, men hvis det gode vejr fortsætter, er det da lige før at haven kalder. Altså jeg er jo ikke det store havemenneske (som i slet ikke) men bare det at nusse lidt rundt derude og måske finde en plet med læ er tillokkende.

Marts er lige om hjørnet; så ER det forår…. jeg elsker elsker den tid og der skal ske flere skønne ting de kommende måneder.  Mine 2 yngste har fødselsdag i næste uge, søsterbesøg på øen og barnedåb i Købehavn.

Så på gensyn vinter og goddag forår – jeg har ventet dig med længsel.

 

 

Med februar kom solen.

Januar var våd, lang og mørk; det har jeg vist skrevet før – men seriøst det var den virkelig.

Februar kom med lys og sol. Selvom der også har været regn, er det som om jeg kan se udenom det. Der er kommet et lys om morgenen, som er så smukt når vi står op.

Jo længere jeg følte januar var, jo mere sur og træt blev jeg. Den der surhed, hvor det ikke er noget bestemt, men at man bare vågner sur og går i seng sur. Hvor jeg bare hader det – og selvom jeg prøvede at hanke op i mig, så skete det bare ikke. Men i lørdags var det som om, der skete noget. Med februars kommen forsvandt min surhed, og mon ikke også jeg får bugt med den der træthed.

I dag var jeg til samtale ude på hospitalet. Det er 6 uger siden jeg sidst var der. Vi talte om, hvor meget der er sket med mig, siden jeg startede derude. Jeg er blevet meget bedre til at lytte til mig selv og de signaler kroppen sender mig. Hvad og hvor meget kan jeg magte og overskue.

Forleden aflyste jeg en fødselsdagskomsammen, jeg havde inviteret til. Møg ærgerligt at aflyse. Men jeg kunne mærke, at det blev jeg nød til. Sidste år kunne jeg, men ikke i år. Istedet har mit fantastiske team inviteret mig på café på søndag. Har jeg lige verdens bedste kolleger?

Jeg har max 3 samtaler tilbage. Jeg har dato på den sidste gang og inden da, skal jeg en eller to gange derud. Så skal jeg stå på egne ben. Jeg kan stå på egne ben. Jeg er klar. Jeg har ikke mere brug for at komme derude, ikke mere brug for dem. Ikke mere brug for hjælp, for jeg kan godt. Det er virkelig så fantastisk – på et tidspunkt troede jeg ikke det ville være muligt. Men… en korkprop flyder jo heldigvis ovenpå 🙂

Mine ups and downs for uge 4.

Måske dette bliver tilbagevendende indlæg; Mine ups and downs. Måske det bare bliver den ene gang, men ihvertfald her kommer de; grin eller græd med.

↑ Selvforkælelse lørdag i form af tur til frisøren.

↓Frisøren fandt en lus i mit hår…. for helv…. da også…..

 

↑Havde kun den ene og ingen andre i hjemme havde nogen. Puha….

↓Må nok alligevel skrive ud på Aula at der er lus på 0. årgang.

 

↑ Var til translokation for nyuddannet pædagoger – smukt og fik en lille tårer i øjenkrogen, da vi sang: Åhh de smukke unge mennekser….

↓ Regnede ud at det i år er 18 år siden jeg blev pædagog….Måske vi også kunne have sunget: Når jeg blir’ gammel….

 

↑ Nød at sidde i ride hallen med varm kaffe. Ro og tanker.

↓ Da jeg pludselig hørte en stemme (min) sige: strammere tøjler… strammere tøjler…. Nej Pernille, bare nej – sådan en ponymor skal du ikke være.

 

↑ Fik købt ind til lækker salat til frokost. Sådan.

↓ At jeg havde lækker salat med 1 ud af 5 dage. #losmigbagitak.

 

↑ Forårsblomster spottet i haven.

↓ Ingen downs….. som i ingen.

 

↑ Da jeg søndag igen havde købt ind til lækker salat til frokost….

↑ Da jeg faktisk lettede bagdelen og gjorde den lækre salat klar til madpakken.

 

God søndag 🙂

Sløv sløv søndag.

Det regner og blæser og det er som om at denne januar allerede har varet alt for længe. Også er der stadigvæk mange lange mørke dage endnu, førend den er omme. Jeg bliver sløv og i små dårligt humør i dette vejr. Ja-hatten er væk, pist forsvundet og jeg har mest lyst til at putte på sofaen med alt det usunde, dyne og film.

Så det gjorde jeg i går – fantastisk. Grunden til at jeg ikke gør det i dag, er at der er optaget. Min yngste har indtaget sofaen med dyne og iPad. Hun ligner sin mor 🙂 Så jeg sløver den ved spisebordet med kaffe, puslespil og når ja snøfler. Jeg gider ikke slå mig selv oveni hovedet. Det går vel over, tænker jeg.  Det der med at være sløv. På et tidspunkt er pakken jo tom og den regn må da stoppe og ifølge kalenderen, er der også en ende på januar. Den er god nok, jeg har lige tjekket igen.