Første uge hjemme er gået.

Den første uge hjemme er ved at være gået og vi er klar til uge 2.

Efter et par dage fandt vi en rigtig god rytme, eller vi fandt ind i rytmen, som jeg havde lagt fra om mandagen med hjemmeskole, hjemmearbejde og fritid. Måske var det nok mest mig, der skulle bruge tid på at tilpasse mig. Jeg synes ikke, jeg selv nåede nær så meget, som jeg satte mig for mht mit eget arbejde. Mine børn havde fået en del lektier tilsendt, hvilket der også skulle bruges tid på  at sætte sig ind i og forberede sig til. Men så gjorde jeg, hvad jeg ved der hjælper….. lister…. Jeg fik sat mine 2 yngste lektier ind på en oversigt, så jeg for resten af ugen vidste, hvad der skulle arbejdes med hvilke dage. Min ældste datter har selv helt styr på sit, og skal “bare” have hjælp ind imellem.

Så nu bruger jeg tid hver morgen inden “hjemmeskolen” starter, på at sætte mig helt ind i, hvad der skal arbejdes med og hvad de forskellige opgaver går ud op. Akkurat som når jeg forbereder mig til min egen undervisning, når jeg er på arbejde. ( Der gør jeg det dog ikke om morgenen 😉 )

Derefter går vi igang og arbejder med dagens første fag. Så pause med noget spiseligt. Selvfølgelig… man bliver enormt sulten af at være hjemme. Kender I det ? Derefter et nyt fag. Det fungerer super godt, at der er noget forskelligt om dagen. Vi arbejder til ca. kl. 14, så har de fri. Flere dage har de så været ude enten at spille fodbold eller oppe og ride.

Mens de arbejder med deres opgaver, sidder jeg selv og arbejder og kan hjælpe med div. svar. Det er virkelig hyggeligt at sidde sammen og vi har fået mange gode snakke imens også.

Fredag var jeg om eftermiddagen på arbejde, som en del af min skoles nødberedskabet, og det skal jeg også i morgen eftermiddag. Det var så mærkeligt at komme på skolen på det tidspunkt, hvor der normalt ville have været det store spisefrikvarter, også var der bare…. tomt. Ingen råben og skrigen eller børnelatter. Virkelig bare tomt og helt stille.

 

Jeg har heldigvis haft nogle dage nu uden uro og angst, dog sover jeg ikke super godt om natten… jeg har får tankermylder om alt muligt: hvad nu med…. ting jeg alligevel ikke kan få svar på og slet ikke kl. 3 om natten, men så får jeg da hørt en del podcasts, så er en god metode for mig, til at få tanker til at falde til ro igen.

En smule krea er det også blevet til, håber jeg får tid til mere her i ugens løb.

Og jeg kan ikke slutte dette indlæg uden at sige; håber virkelig alle derude følger de retningslinjer der er givet. Jeg tænker ikke, jeg behøver at gentage dem, men gør det nu…for dig selv, for dine kære, for alle. Tak 🙂

 

 

 

Med februar kom solen.

Januar var våd, lang og mørk; det har jeg vist skrevet før – men seriøst det var den virkelig.

Februar kom med lys og sol. Selvom der også har været regn, er det som om jeg kan se udenom det. Der er kommet et lys om morgenen, som er så smukt når vi står op.

Jo længere jeg følte januar var, jo mere sur og træt blev jeg. Den der surhed, hvor det ikke er noget bestemt, men at man bare vågner sur og går i seng sur. Hvor jeg bare hader det – og selvom jeg prøvede at hanke op i mig, så skete det bare ikke. Men i lørdags var det som om, der skete noget. Med februars kommen forsvandt min surhed, og mon ikke også jeg får bugt med den der træthed.

I dag var jeg til samtale ude på hospitalet. Det er 6 uger siden jeg sidst var der. Vi talte om, hvor meget der er sket med mig, siden jeg startede derude. Jeg er blevet meget bedre til at lytte til mig selv og de signaler kroppen sender mig. Hvad og hvor meget kan jeg magte og overskue.

Forleden aflyste jeg en fødselsdagskomsammen, jeg havde inviteret til. Møg ærgerligt at aflyse. Men jeg kunne mærke, at det blev jeg nød til. Sidste år kunne jeg, men ikke i år. Istedet har mit fantastiske team inviteret mig på café på søndag. Har jeg lige verdens bedste kolleger?

Jeg har max 3 samtaler tilbage. Jeg har dato på den sidste gang og inden da, skal jeg en eller to gange derud. Så skal jeg stå på egne ben. Jeg kan stå på egne ben. Jeg er klar. Jeg har ikke mere brug for at komme derude, ikke mere brug for dem. Ikke mere brug for hjælp, for jeg kan godt. Det er virkelig så fantastisk – på et tidspunkt troede jeg ikke det ville være muligt. Men… en korkprop flyder jo heldigvis ovenpå 🙂

Sellerijuice.

Hvad er det med det sellerijuice? Er det så godt, som mange siger?

Ja – det er det. Selvom jeg var noget forbeholden i starten. Jeg har læst en del artikler på nettet omkring juicen og hvad den er god for. Jeg kunne godt skrive det her, men vil hellere anbefale, at I læser om juicen på https://blog.kropsinstituttet.dk/blog/2018/6/5/er-sellerijuice-det-nye-mirakkelmiddel

Her står det hele beskrevet, meget bedre end jeg kan gøre det.

Jeg prøvede tilbage i januar at starte på juicen, men efter et glas opgav jeg… jeg kunne simpelthen ikke få det ned. Det har virkelig en grim smag…. der mangler vodka og tabasco 😉

Men senere blev jeg anbefalet det og da jeg hørte, hvordan det hjalp vedkommende, var jeg klar til at give det et nye skud.

Min primære årsag er jo angsten. På det tidspunkt mærkede jeg uro hver dag og havde stadig en del små angst anfald.

Jeg har nu drukket juice hver morgen i 4 uger…. og jeg har fået det så meget bedre. De sidste 3 uger har jeg intet uro haft og jeg har kun haft 2 små angst anfald. Jeg er mindre træt og min mave, som før tit opførte sig mærkeligt, er også faldet til ro.

I starten kunne jeg ikke drikke den anbefalede mængde, men valgte at hellere drikke lidt end intet. Jeg presser også 1/2 citron i, da det tager noget af den grimme smag. Et par gange har jeg drukket det, når det er helt friskpresset, men kan meget bedre lide det, når det er koldt. Så jeg laver til et par dage ad gangen, og har det stående i køleskabet. Jeg er nu også nået dertil, at jeg glæder mig til min juice hver morgen (ja selv på trods af smagen…)

Min vægt er for høj… jeg ved det og har vidst det længe, men har overhovedet ikke haft overskuddet til at gøre noget fornuftigt ved det, men nu har jeg tabt 2 1/2 kilo, så endelig er motivationen der for at få gjort noget ved den.

Så kæmpe anbefaling herfra – giv det en chance og husk citronsaften, det har virkelig hjulpet mig.