Jeg bliver en lille smule forpustet, når jeg kigger på den kommende uge i min Bullet Journal. Forpustet fordi der er aftaler hver dag i næste uge. En ting som jeg virkelig prøver at undgå. Aftalerne i næste uge er ikke nogen, jeg kan sige nej til; da det bl.a. er undersøgelse på hospitalet med min arm (døjer med en arm, der ikke er tiptop efter jeg brækkede den for nogle år siden…) skolehjem samtale, en fødselsdag i Kbh mm.

Tænk for nogle år siden kunne sådan en uge bare komme an, samtidig med fuldtidsarbejde. Det var sådan en uge, hvor linedanserinden både lavede piruetter og slog kolbøtter på linen. Nu.. nu sidder jeg her og kan nærmest ikke overskue det. Hold op hvor ens liv kan ændre sig på kort tid.

Hmm…. det var mine 15. minutter bekymringstid…. nu sætter jeg mig og får et præcist overblik over ugen. Får handlet ind så jeg har god og sund morgenmad og frokost hjemme, da det har en stor indvirkning på min dag. Jeg rystede på hovedet, da en læge i efteråret anbefalede mig at spise mere kål og bønner, men jeg må indrømme, at det faktisk har en indvirkning på mig.

Også vil jeg glæde mig over den skønne vinterferie vi har haft. Hygge, samvær og afslapning er vist nøgleorderene for den sidste uge.

Rigtig god uge til jer – om I springer ud i den eller lige skal se den lidt an, så skal vi nok komme hele igennem den.

Tjøs