Vinterbabyer som blev forårsbabyer.

For 10 år siden var jeg blevet lovet igangsættelse, da jeg var gravid med mine tvillinger. Dette billede er taget aftenen før, jeg troede jeg skulle føde.

Det havde på mange måder været en skøn graviditet. Fantastisk når jeg kunne mærke dem begge sparke. Dog blev jeg sygemeldt fra en tidsbegrænset stilling, da jeg var i uge 15 pga mange plukveer.

Så jeg slappede af, nussede rundt, hyggede med vores ældste og gjorde klar til tvillingernes ankomst, som vi meget bestemt regnede med at komme i februar, da jeg var sat til 7.marts.

Men de hyggede inde i maven og vi nåede igangsættelsesdatoen….men… lægen var ikke af den mening, at jeg skulle sættes igang. Kom igen d. 3 marts. Say what?

Jeg var stor som en hval, havde vand i kroppen, kunne ikke sove og kunne fa… ikke selv gå i fødsel.

3. marts kom – og endelig blev jeg sat i gang. En fødsel som endte i akut kejsersnit men det var det hele værd. Balder vejede næsten 3 kilo og Nora 3,4 kilo.

Og nu fylder de 10 år på søndag. ❤️❤️

Mine 2 yngste; som ikke er så små mere. Som er så ens på nogle måder, også forskellige på andre. Er hinanden bedste venner og passer i den grad på hinanden og kan som alle søskende også blive mega uvenner.

Forleden skrev jeg av mit mor hjerte.

Når ens børn er kede af det over deres hverdag, så gør det ondt. Sådan en periode er vi i, heldigvis synes jeg det lysner for dem begge. De er 2 seje og stærke børn.

Præcis som 2 små forårs blomster der titter op gennem sneen og bringer smil og glæde ❤️

2 Kommentarer

  1. ❤❤.
    Årh fik lige tårer i øjnene.
    Knus og kram til jer alle og især twinserne ❤❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

© 2019 Pernilleshylde

Tema af Anders NorenOp ↑