Da vi købte gården for efterhånden mange år siden, opstod en drøm om at have en lille gårdbutik.

Drømmen blev ved med at være en drøm og her 12 år efter er der stadig ingen butik. Men nu går jeg jo hjemme på orlov, så nu vil jeg prøve at lave en lille pop up butik til påske.

Lige i øjeblikket bruger jeg tid på at rydde op der, hvor butikken skal være. Jeg tænker, der også skal svinges en malerkost, men ellers er rummet til at flytte ind i, da der allerede er disk og hylder.

Til en start bliver det en pop up butik, så må jeg se om, det skal blive til mere senere.

Jeg starter ud til påske. pt. vil der være påskeklip, lidt lopper og malerier.

Jeg har lavet en side på instagram til butikken, som hedder…. Pernilles hylde, I må endelig følge den. Pt. er der lidt påskeklip lagt op derinde.

Det næste stykke tid skal jeg fortsat rydde op, jeg skal lave mere påskeklip, lave flyvers mm. Det er mega hyggeligt at lave disse ting og jeg er vild med, at jeg har muligheden for at prøve det af.

Nederst ser I indgangen til butikken, jeg venter med at vise jer indenfor, til der er andet at vise end rod 🙂