Uden tanke for at det er Valentines dag, har jeg lavet mig en juice i den rigtige kærlighedsfarve.

Smuk smuk farve… første tår ok… anden tår… smager godt nok meget af rødbede…. 3 tår…. puh… hælder resten i vasken…. Havde vist fået lige rigeligt rødbede i.

Fandt for nogle uger siden min juicer over i laden (hurra for oprydning) og prøvede først sellerijuice…. det gik fint nogen dage, men jeg fik hurtigt nok. Jeg drikker ikke juice hver dag, men sådan hver 3. Jeg vil gerne have grøntsager i, så det ikke bliver rent frugt. Bruger ofte gulerødder, men faldt så over denne med rødbede. Giver den nok en chance til en anden dag, men med mindre rødbede og mere ingefær.

Pt. er jeg mest til æble, gulerod og ingefær juice, men har læst at man ikke skal drikke den samme hver gang, så vil prøve lidt forskellige.

Da jeg gik på arbejde, havde jeg aldrig tid om morgenen til at lave juice, så tænker det er derfor, juicemaskinen i sin tid er kommet i laden… og måske fordi den er et helvede at gøre rent 😉 Men det er så lækkert med frisk kold juice til morgenmaden synes jeg. Så nu får den en chance igen…

Var jo egentligt startet på torsdagstanker, men tænker (hø hø) ikke at det skal være et fast indlæg hver torsdag, der hedder det, men skal snart have skrevet et nyt #hyldeskriv, det er længe siden.

God torsdag derude – husk alt er love…. alle dage.