Slam….Slået tilbage….

Min søndag var som tidligere beskrevet ikke særlig god…. natten var desværre ligeså. Tanker mylder… uro og angst prægede min nat.

Hvorfor får jeg det ikke bedre? Kørte rundt og rundt og rundt i mit hovedet.

Mandag formiddag blev jeg sygemeldt igen. Kørte hjem fra arbejde stortudende. Hjem under dynen – stadig stortudende.

Har ingenting lavet i dag. Eller jo… har sovet…. set gamle Beverly Hills afsnit….. har sovet…..været i bad….

Og sidder nu her, i hyggebukser og med min familie hjemme. Og ro i hovedet… for første gang i 2 døgn mærker jeg ro.

Jeg vælger at sætte ord på min angst og på, hvordan jeg har det. Til (forhåbentlig) hjælp for nogen. Og oplysning for de der ikke kender til angst. Vi med angst er helt normale mennesker. Med et helt normalt liv. Havde vi brækket armen, kunne de fleste sætte sig ind i, at man kan noget og ikke noget andet. Men angsten er ikke til at se. Vi er endda gode til at kunne skjule den. Vi kan “ikke bare tage os sammen” tror mig, hvis vi kunne, havde vi gjort det forlængst.  Og jeg vil være med til at gøre den synlig. For jeg har skjult den alt for længe.

2 Kommentarer

  1. Jeg krammer dig. Bare du kan mærke det. ❤. Love you……. to the moon and back ❤
    H

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

© 2019 Pernilleshylde

Tema af Anders NorenOp ↑