Lørdag…. med regn… og stearinlys og hyggebukser.

Jeg har været på arbejde hele ugen. Først 3 dage uden undervisning, hvor jeg fik styr på mails og forberedelse mm. Torsdag og fredag med lidt undervisning. En rigtig god start; lige tilpas, selvom jeg et par gange måtte tage høretelefoner på og lukke lidt af, når jeg ligesom blev” mættet” af indtryk.

Jeg forventer, at være tilbage på fuldtid om 1 uges tid.

Men nu weekend. I går da jeg fik fri, tog jeg i Bog og Idé og snusede rundt… med hjem kom  Boligliv og den nye bog fra Hella Joof: Dage med mildhed, modgang og mirakler… Læste på bagsiden “der er dage til alt. Dage til smil, til tårer. Dage, hvor alt lykkes og dage der går i kluddermor. Den bog er da så meget til mig og når dette indlæg er færdigt, putter jeg mig i sofaen med kaffe i koppen, æbleskiver og bog.

Som i nu…. god lørdag – Nyd den… om du er i hyggebukser, gummistøvler eller festkjole.