Måned: november 2018 (page 1 of 2)

Hylde #3

Det er efterhånden et stykke siden, der har været et hylde # indlæg.

Jeg har en hylde med fjer. Forskellige fjer. Fjer har en stor betydning for mig. Det startede, da jeg hørte Marie Key sangen; Let som en fjer. En meget smuk sang, som jeg kunne relatere til, da jeg var et sted, hvor jeg måtte sige farvel til en ven, da omstændigheder gjorde, at venskabet måtte slutte.

På min mormors 90 års fødselsdag fik jeg lavet en fjer tatovering. Denne fjer fik jeg lavet, fordi jeg synes fjeren i sig selv er utrolig smuk, men også fordi den for mig symboliserede både handlekraft og at kunne se ting ovenfra ( en fugl har fjer og de kan lette og se verden fra oven og fra flere perspektiver) dette passede rigtig godt ind i mit arbejde, hvor jeg , selvom jeg var TR suppleant, var fungerende TR i flere perioder.

Siden hen har jeg så læst at fjeren kan symbolisere, at de er et tegn fra ens engle om, at de er her og passer på en og bærer man en fjer på sig, forstærker den energibåndet mellen en selv og ens engle. Dette læste jeg kort efter min mormors død… og fjeren fik jeg som sagt lavet  på hendes 90 års fødselsdag, hvilket gør at det er en af de tatoveringer, der betyder allermest for mig.

Jeg har længe gået med en idé, hvor fjer er indblandet…. total teaser, sorry, for jeg kommer ikke til at fortælle mere om det ligenu. Det bliver nok først engang i det nye år.

  

 

Nissen er flyttet ind.

Jeg har tidligere skrevet lidt om de juletrationer, vi har i vores lille familie. Jeg er vild med, at mine børn de sidste par uger har talt om,  hvornår nissedøren og julesokkerne kommer op. Jeg er vild med, at de siger til mig, at de da godt ved, at jeg hjælper nissen (underforstået at de godt ved, jeg “er nissen”) og  selvom de ved det, så glæder de sig. Den glæde, den er så smittende.

I dag er nissedøren og julesokkerne hængt op. Jeg er helt spændt på, om de opdager det, når de kommer hjem. I hver sok er der også lagt en kalender til dem og ellers er sokken til adventspakker, og hvad nissen nu i løbet af decembermåned putter i.

Og mens jeg sidder og skriver dette, begynder det at sne udenfor. Its begin to look a lot like christmas. Man skulle nærmest tro, det var et juleeventyr 🙂

Jeg er også startet på arbejde igen. 2 timer hver dag. Helt stille og roligt. Der er lagt en rigtig fin plan for december måned. En plan jeg føler mig tryg ved. I går var det mærkeligt og lidt svært at være der igen, men det hjælp, at så mange kollegaer kom og gav knus og var glade for at se mig igen. Det betød så meget for mig.

 

 

 

Søndag.

Søndag. Stilhed. Ro. Ældste i rideklubben og de to yngste i svømmehallen. Helt ro en times tid, hvor jeg fik styr på ugen der kommer; altså i kalenderen og varm kaffe i koppen.

Havde aftalt med en veninde, at vi skulle kigge på et par julemarkeder omkring Gudhjem, så kl. 12, blev jeg hentet. Første sted var lidt skuffende. Æv… men fint og smukt. Jeg havde nok bare sat mig i hovedet, at jeg skulle gå derfra med poser fuld af lækkerier. Ha Ha…. men fik dog købt lidt, som skal bruges til en julegave. Vi overhørte nogen tale om, at man i Møllen i Gudhjem kunne få varm kartoffelsuppe, så det blev vores næste stop. Og derfra kørte vi til et af mine yndlingssteder på Bornholm. Melstedgård; hvor deres butik Skafferiet bød på varme, hygge, æblegløgg og kage.

En skøn søndag i et roligt tempo. Men gode snakke. Med veninde. Med familien her sidst på eftermiddagen.

 

 

Det er aldrig sket før…

Men i dag blev der fundet julepynt frem. Lidt blev også sat frem og det har jeg aldrig prøvet før. Julepynt i november… hvad bliver dog det næste.

På mandag starter jeg på arbejde igen. Har lidt en knude i maven. Er jeg parat denne gang? Hvordan bliver det at komme tilbage? Hvad tænker mine kollegaer? En masse spørgsmål og tanker. Det var også omdrejningspunktet, da jeg var til min ugentlig samtale i sidste uge, så med de ting vi kom frem til, er jeg jo nok parat. Jeg starter stille og roligt op. To timer om dagen den første, uge også øges timetallet uge for uge.

Det skal fa… lykkes denne gang.

 

Glæd dig.

For et stykke tid siden fik jeg en gave af en veninde; en bog der hedder: Glæd dig.

En bog med 24 kapitler fyldt med forfatterens livshistorier; hun kalder dem livshistorier, fordi de alle på hver deres måde har gjort hendes sorger lettere at bære og også banet vej for nye forventninger, nye drømme og nye glæder. For glæden findes, selvom den er svær at få øje på. Også i december. ( fra bagsiden af bogen)

Min veninder kender mig ret godt ved at give mig den bog og jeg glæder mig til at læse den.

Jeg har haft perioder i mit liv, hvor jeg sagtens kunne undvære december måned, heldigvis ændrede det sig, da jeg har fået børn. Og det er heldigvis ikke længere en måned jeg frygter. Jeg er dog ikke det store julemennesker; det har jeg accepteret. Men her på min bondegård med min familie, er der skabt nogle traditioner, som er hyggelige og som vi alle glæder os til. Julestrømper der hænger under vindueskarmen, når vi samles og ser julekalender sammen, grød til nissen i laden og portvin kl. 12 juleaftensdag, mens vi ønsker min søster og svoger glædelig jul.

Sidste år blev jeg dog slået noget tilbage. Vi var vi i Thailand henover julen, og netop ankommet d. 23. december fik jeg opkald hjemmefra , at mens jeg sad i en flyver mod øst, var min elskede mormor død. Jeg savner hende hver eneste dag og måske fordi, jeg ikke var hjemme, synes jeg stadig, det er svært, at hun ikke lige er der. Det er stadig svært, at jeg ikke lige kan ringe til hende. At jeg ikke i år skal sende hende en julebuket. At der ikke i år kommer julekort fra hende.

Men måske netop pga af overstående er julen ved at snige sig ind på mig. På den gode måde. Selv midt i al det svære, kan jeg mærke at det. Det er ok og det føles rart.

 

 

Jeg har opdaget noget helt fantastisk.

Ja jeg er nok lidt sen på den, men har simplethen opdaget podcast. Har godt nok hørt Mads og monopolet nogle gange som podcast, men ellers ikke. Men nu hvor jeg går hjemme, sad jeg en dag og kiggede lidt inde på app’en på min telefon og opdagede, at der findes andet end MOM.

Jeg er nu fuldstændig faldet for: Sitter; som er med Signe Lindkvist og Iben Hjejle. Jeg har hørt 4 episoder og det er som om, det er lavet lige til mig.

Babysitter, parasitter, pomfritter, sitter de godt?,  Sitter Horne Rasmussen. Jeg kunne simpelthen være den 3. der sad med rundt om bordet. Elsker det. Elsker dem.

I hver episode har de nogle emner, som taler om, alt fra larmende børn, nostalgi, kæledyr og meget mere. De er så dejlige ærlige og helt nede på jorden. Kæmpe anbefaling herfra, der er pt. 10 episoder og der kommer en ny ca. 1 gang om ugen.

 

Tunge skyer – tunge tanker.

Tunge skyer har hængt over øen i dag. En storm tager til og temperaturen er faldet. I dag afspejlede mit humør vejret. Tunge tanker og et dalende humør.

Jeg får at vide, at jeg er utålmodig. Det her vil tage tid. Lang tid. Og jeg ved det, men lige i dag, havde jeg svært ved at finde gejsten. Kampgejsten. For det er en kamp. Modstanderen er hård og kan blive ved og ved. I dag gik jeg i knæ, Havde lyst til at putte mig ned under dynen og gå i hi. Men heldigvis fandt jeg en snert af en kampgejst frem. Kørte en tur. Lod vinden blæser mig igennem ved Gudhjem havn. Fik styr på tankerne.

På vej tilbage til bilen, så jeg at der var lys i det fineste lille bageri. Indenfor var der varme. Og lune kanelbullar. Kørte hjem og blev i tusmørket mødt af lys i vinduerne.

Lys. Det skal nok lysne. Der vil komme dage som disse, men der vil også komme dage, hvor det hele ser mere lyst ud. De kommer. Jeg ved det. Nogle gange glemmer jeg det bare, heldigvis har jeg mennesker omkring mig, som husker mig på det. Tak for jer. Både jer som er lige om hjørnet og også jer, der er længere væk. BareTak.

 

 

Med posten i dag.

Jeg  er sådan en, der har brug for at kunne have overblik over mine aftaler. Jeg har de sidste par år haft en bullet journal, som kort fortalt er en bog, hvor man selv udformer sin kalender og oveni kan skrive lister over alle mulige ting. Alt hvad man har brug for at have af lister, oversigter mm. Men…. jeg er kørt lidt træt i selv at skulle lave uge oversigterne, samtidig elsker jeg stadig siderne med mine lister. Så efter en del søgen på nettet og en enkelt fejl bestilling fandt jeg en kalender fra Design Letters. Den er enkelt og så fin. Den har ugeoversigt og ved hver uge en blank side til højre, hvor jeg selv kan skrive forskellige ting, jeg tracker hver uge. Dog er der ingen ekstra sider, hvor jeg kan have alle mine lister, så med i kurven røg også en ny notesbog og i dag, kom de så med posten.

Tænker det bliver godt med disse to bøger til næste år og godt at jeg i tide blev bevist om at stoppe med at lave mine egen, så jeg ikke kørte fuldstændig træt i det.

 

  

Ugen der gik…

Ugen er gået, dagene er gået, timerne er gået.

Af omsorg, blev jeg forleden spurgt, om det ikke er kedeligt at gå hjemme og være sygemeldt. Svarede at det er det ikke. Ligenu er det, det jeg har brug for. Tid og ro til at bearbejde og arbejde med de ting, der bliver talt om og arbejdet med, når jeg er til mine enesamtaler. Samt jeg har så meget rod i hovedet pga angsten, at det er rart ar være hjemme og ikke også skulle forholde mig til mit arbejde.

Dagene går og jeg følger med. Jeg sætter tid af hver dag til en stund, hvor jeg sidder med lukkede øjne og bare koncentrerer mig om min vejrtrækning. Lukke alt ude og bare have den ene ting, at koncentrere mig om.

Jeg går en tur hver dag, en kort eller en længere. Så skønt at få frisk luft og komme ud, så jeg ikke bliver huleboer.

Også er jeg træt…så træt, at man skulle tro, det er løgn, men prøver ikke at sove til middag, vil hellere kunne sove om natten. Jeg får læst, set gamle Beverly afsnit og bestilt alt muligt på nettet. Sådan blev vi f.eks. et nyt sofabord rigere forleden. Ups…

Nogen vil tænke; hold op hvor lyder det fedt… men ved I hvad? Det er det ikke…. jeg ville meget hellere have det så godt, at jeg ikke behøvede at være hjemme.

 

 

 

 

Slam….Slået tilbage….

Min søndag var som tidligere beskrevet ikke særlig god…. natten var desværre ligeså. Tanker mylder… uro og angst prægede min nat.

Hvorfor får jeg det ikke bedre? Kørte rundt og rundt og rundt i mit hovedet.

Mandag formiddag blev jeg sygemeldt igen. Kørte hjem fra arbejde stortudende. Hjem under dynen – stadig stortudende.

Har ingenting lavet i dag. Eller jo… har sovet…. set gamle Beverly Hills afsnit….. har sovet…..været i bad….

Og sidder nu her, i hyggebukser og med min familie hjemme. Og ro i hovedet… for første gang i 2 døgn mærker jeg ro.

Jeg vælger at sætte ord på min angst og på, hvordan jeg har det. Til (forhåbentlig) hjælp for nogen. Og oplysning for de der ikke kender til angst. Vi med angst er helt normale mennesker. Med et helt normalt liv. Havde vi brækket armen, kunne de fleste sætte sig ind i, at man kan noget og ikke noget andet. Men angsten er ikke til at se. Vi er endda gode til at kunne skjule den. Vi kan “ikke bare tage os sammen” tror mig, hvis vi kunne, havde vi gjort det forlængst.  Og jeg vil være med til at gøre den synlig. For jeg har skjult den alt for længe.

« Ældre indlæg

© 2019 Pernilleshylde

Tema af Anders NorenOp ↑