Kategori: Uncategorized (page 2 of 6)

Kender I det?

Kender I det, når man ikke har set en veninde i lang tid og når man så ses igen, så kører snakken bare ?

Sådan en veninde har jeg <3

I dag mødtes vi efter ikke at have set hinanden i lang tid. Det var SÅ hyggeligt. Snak, grin og kaffe (og en salat bowl til mig, typisk mig at komme afsted uden at have spist frokost.)

Vi kan grine over de samme ting, undres over de samme ting, græde over de samme ting , også har vi også til fælles at vi begge er Nynne-kloner. Simpelthen så rart at vide, at man ikke er alene på det punkt. 🙂

Og nu var det så, jeg egentlig gerne ville dele sådan en historie med jer ( altså en af mine egne… ) men så kan jeg overhovedet ikke komme i tanke om en… Måske man skulle begynde at skrive dem ned…eller netop ikke. Det må blive en anden dag så.

Vi mødtes på cafe Momo i Rønne. Super hyggelig indretning med borde og stole og bænke i en skøn blandet samsurium. Jeg spiste som sagt en salat bowl, men var også fristet af dagens suppe, deres humus og hjemmebagt brød og sandwich… Det var første gang , jeg var der i dag, men bestemt ikke sidste.

 

 

En uge uden.

Jeg har simpelthen haft en uge uden de store angst anfald. wuhuuu….. 🙂 Jeg har et par gange haft den der snigende angst fornemmelse, men har hver gang kunne komme ud af det.  Jeg har den vildeste optur over det.

Jeg elsker simpelthen at gå hjemme på orlov. Elsker at jeg har kunne planlægge min uge, så der har været overskud både til en bio tur med min søn og har kunne komme med ældste datteren i stalden en del gange. Dog ved jeg godt at træerne ikke vokser ind i himlen og når jeg kigger på kalenderen for næste uge, kan jeg godt se, at der ikke skal laves flere aftaler, end dem der er plottet ind.

Forleden blev jeg kontaktet af en bekendt, som fortalte at man via Angstforeningen kan melde sig til selvhjælpsgrupper i sit nærområde.

En selvhjælpsgruppe skal ikke forveksles med behandling, det er det ikke, men en gruppe hvor man kan møde ligesindet. Jeg har selv erfaret via mit gruppe forløb (som var et behandlingsforløb), hvor fantastisk det er, at mødes med nogen, som lige præcis ved, hvordan man har det, når man har angst.

Men men… angstforeningen har ingen selvhjælpsgruppe/r her på Bornholm. Så jeg har lovet, at dele dette opslag her via min blog. Angstforeningen vil meget gerne starte selvhjælpsgrupper her på øen, så hvis du kender en, der ville kunne have brug for sådan en gruppe eller du selv har, så læs opslaget og kontakt angstforeningen.

Jeg har ingen aktie i dette, men det er vigtigt for mig , at dele det, da der kan sidde mange derude, som vil kunne drage nytte af en selvhjælpsgruppe. Hvis billedet er svært at se, er I velkomne til at skriv til mig, så kan jeg sende det på mail.

2009 vs 2019.

På facebook og instagram kan man i øjeblikket se billeder, folk viser hvordan de så ud i 2009 og 2019. Selv har jeg lagt dette billede op.

Billedet til venstre er fra januar 2009, hvor jeg var temmelig gravid med tvillinger. Tvillingerne blev først født i marts; 4 dage før termin…. puha, det var tungt tilsidst. 2009 var selvfølgelig præget en del af, at vi nu var forældre til 3.

Min mand havde 14 dages barsel også havde vi lidt hjælp fra familie, der kom over, men ellers var jeg ret hurtig alene med dem i løbet af dagen. Mange har spurgt, om det ikke bare var hårdt at få tvillinger. Men det var det ikke…De sov, var vågne fik mad, var lidt vågne og sov så igen.

Jeg har aldrig synes , det var hårdt at have tvillinger. Der har været tider med mindre søvn, da de på et tidspunkt ikke sov lige længe til middag og de var længe om at sove igennem. Men hårdt nej.

Ellers er der sket flere andre ting i de 10 år, der er gået. Det blev tiden, hvor vi begge fik fast arbejde og dette var klart med til, at vi faldt rigtig godt til på Bornholm.

Vi har været på nogle dejlige rejser og vi har fået gjort nogle gode ting ved vores gård.

2019 er startet. Børnene går nu i 3. klasse og 7.klasse. Min mand er direktør på den museum, hvor han fik arbejde dengang og jeg har orlov fra mit arbejde, som børnehaveklasseleder.

Kigger jeg i spejlet, kan jeg selvfølgelig se, at jeg er blevet ældre…. og ja… det kan også mærkes. Selvfølgelig har der været op og nedture i de 10 år, især sidste år var på nogle punkter ufatteligt hårdt. Men jeg er på vej op igen. Jeg kan mærke det og det er fantastisk igen at mærke. Nogle af de drømme jeg har haft, har jeg mulighed for nu at prøve af. Det er jeg megt spændt på, hvordan det vil gå 🙂

 

 

En tur ned af memory lane.

I 2005 blev jeg mor for første gang. At det er 13 år siden, er ikke til at forstå.

Jeg synes jo stadig, det var i går,  at jeg gik rundt den første nat hjemme fra hospitalet med min lille babypige i armene og nynnede Pjerrot sagde til månen, mens måneskinnet lyste ind i køkkenet på Vesterbro. En lille pige med rødt hår og de smukkeste øjne.

Håret er stadig rødt – øjenene stadig lige smukke, men min lille babypige er ved at vokse mig over hovedet. Det er faktisk ikke helt til at forstå og tilmed skal hun konfirmeres til foråret.

I går sad vi og lavede invitationer til den store dag og i den forbindelse kiggede jeg på billeder fra  hendes første 13 år.

Første dag i livet, første bad, første jul, første tur i barnevognen, første ferie, flytte til Bornholm, starte i børnehave, blive storesøster, starte i skole, venner og sport og en masse dejlige oplevelser. En masse første oplevelser. Oplevelser som er blevet til erfaringer og minder og puttet i livets rygsæk.

Rygsækken er stadig stor og der vil blive puttet meget mere i. Jeg glæder mig til at følge hende på vej.

 

 

 

Hvad hjælper når angsten kommer.

Når jeg nu ser tilbage, kan jeg se, at jeg har haft angst anfald i flere år. Jeg har bare ikke været klar over, at det var det. De kom ikke ofte og nok derfor, jeg troede , jeg “bare” var ved at blive småsyg og gik i seng.  Derfor blev det også min første løsning, da de begyndt at komme lidt oftere. Ind under dynen og sove fra det.

Sidste år i januar gik jeg endelig til lægen, da angstanfaldene kom dagligt og var enormt invaliderende. Jeg blev henvist videre og kom, som jeg har nævnt før, til at gå i angstgruppe. Det var en kæmpe hjælp og her jeg endelig blev klar over, hvad angsten kom af. Jeg er heldigvis fortsat med at gå til ene samtaler, hvor vi arbejder på samme måde. Det er også en kæmpe hjælp for mig.

Så angstgruppe og samtaler er jeg meget glad for, at jeg blev tilbudt og tog imod.

Dernæst har det været en stor hjælp i hverdagen, da jeg valgte at være åben omkring det. Det er bestemt ikke nemt, da angst og andre psykiske lidelser, desværre er utrolig tabu belagt. Det var mega svært og er svært, når jeg fortæller, at jeg har angst. Langt de flest har været helt fantastiske. Jeg vil rigtig gerne have at folk spørger ind til det. Det er blevet en stor hjælp for mig, at tale om angsten.

Men hvad kan jeg ellers gøre for at angsten bliver mindre og mindre? Og hvad gør jeg, når jeg har anfaldene?

Det er rigtig vigtigt for mig at jeg får en god nattesøvn. Frisk luft og motion, pt. er det gåture med min hund.

Jeg øver hver dag min vejrtrækning, det er en kæmpe hjælp for mig, når jeg får angstanfaldene, at jeg så har styr på det, da jeg havde tendens til at hyperventilere i starten.

Pt. skal jeg heller ikke have for mange aftaler på en uge; min krop siger fra lige med det samme, hvis jeg har for meget om ørerne,  i form af angst.

Når jeg har selve anfaldene kan jeg tage en pille og ca. 1/2 time senere, er jeg (oftes) angstfri. Men jeg er igang med at prøve forskellige ting, så pillen  kun er absolut sidste udvej, hvis jeg har det rigtig skidt. Så ud over at koncentrere mig om min vejrtrækning, flytter jeg fokus. Måske går jeg igang med at tømme opvaskemaskinen, går ud og ser om der er post o.lign.

Nogengange kan jeg mærke angsten komme snigende, men da jeg bl.a. har panikangst kan anfaldene også komme meget pludseligt. De gange jeg kan mærke den komme, prøver jeg at lave den model, vi bruger til samtalerne. Men det er stadig rigtig svært for mig.

Inde på Psykiatrifondens hjemmeside, er der rigtig mange gode øvelser bl.a. er der en, der hedder Led angsten på afveje, det prøvede jeg forleden dag og den hjælp. Da jeg mærkede angsten komme snigende, lagde jeg mig på sofaen og for mig selv beskrev alle tingene i stuen; ” jeg ligger på en sofa, den er grå, den har 4 puder osv… da jeg beskrevet sofaen gik jeg videre og jeg nåede ikke stuen rundt, så havde angsten sluppet. Jeg var nærmest helt høj bagefter.

Grunden til at jeg ikke har kigge så meget på de øvelser, der er derinde, er fordi hende der forklare dem, har en meget speciel stemme, som jeg ikke rigtig, har kunne holde ud. Men jeg har nu givet det en chance og kan kun anbefale, at man kigger derind.

Det er lidt svært at finde, men man skal ind under: Viden – gode råd og så langt nede på siden kommer Det mentale motionscenter. I det hele taget er det en super god hjemmeside, hvor man kan få viden, råd og vejledning. Tjek den endelig ud.

God lørdag herfra 🙂

 

I dag var jeg en af de forældre…..

I dag var jeg en af de forældre, som alle andre forældre, er trætte af. Jeg skrev et surt opstød på forældreintra. Til min datters klasse kun? Nej da; til hele årgangen.

Min ældste datter kom nemlig hjem med lus. Hun er 13. år og det er anden gang i hendes liv, at hun får lus. Så egentlig er vi jo sluppet billigt, i forhold til mange andre, kan jeg forstå.

Men da jeg havde kæmmet en time og ja var temmelig træt i armene, så blev jeg bare så træt. Så træt fordi der tit på intra står om lus, Jeg tjekker mine 3 børn hver gang, nogen skriver noget om lus og alligevel er det ofte at der står, at nu er der igen lus. Man må da for hulen kunne komme dem til livs. En fælles indsats opfordrede jeg til. Alle. Alle som en… lad os kæmme vores børn… alle… alleeeeee…….. Frem med lusekammen og KÆM!

Jeg undskyldte i mailen mit lidt sure opstød og derefter tømte jeg Matas for div. kamme, balsam, shampoo mm.

Undskyld. Og ja vi har kæmmet resten af familien – vi klarede frisag…. puha…..

 

De første to dage på orlov i tal.

Antal jeg gange jeg har ringet til SKAT: 16 gange.

Antal gange jeg  kom igennem til SKAT: 0 (!!) gange.

Antal kopper kaffe: 10+.

Antal gange jeg havde lyst til at bestille noget på nettet, men stoppede mig selv: 3.

Antal Smooties: 2. uhmmm det bliver jeg forfalden til.

Antal gang jeg chattede hos en medarbejder hos SKAT: 1.

Antal gange hun sagde jeg skulle ringe derind i stedet: 1…. suk….

Antal gange posten kom med en pakke til mig: 1… ups…men bestilt før jeg gik på orlov og stadig fik løn jo.

Antal nyopdaget podcasts: 2.

Antal gange jeg bare er glad for min beslutning om orlov: ca. 1 mill gange…. 🙂

Antal ideer jeg har fået om, hvad jeg gerne vil her i min orlov: 3…. men holder det for mig selv lidt endnu. Sorry…

 

Januar 2019.

Så hoppede vi ind i et nyt år – og hvor har jeg glædet mig. Det er ikke fordi 2018 bare skal glemmes, for der skete også mange rigtig dejlig ting, men sådan helt at starte på et nyt år, det har jeg set frem til. Der er noget skønt ved at tage noget nyt i brug. Som et lækkert hæfte, der venter på, at man fylder det ud med diverse skriverier.

Jeg tager hul på dette nye ubrugte år med at være på orlov. 6 måneder… Det er ikke rigtig gået op for mig endnu. Men det tænker jeg det gør, når hverdagen rigtig begynder for resten af familien med skole og arbejde.

Jeg glæder mig til at se, hvad året bringer. Jeg er klar og kan for første gang længe mærke en optimisme og en positivitet.

Klar… parat…. sæt igang med 2019.

Et nytårsspil – fra mig til dig.

For et par år siden fandt jeg på pinterest et spil til vores nytårsaften. Det er en masse kort, hvorpå der f.eks. står; En ting du er stolt af. Man kan så spille spillet på flere måder.

Enten at en læser et kort op og alle så skal svare på  den ting, de har været stolte af i årets løb. Eller man kan skiftes til at trække et kort, også kun den ene svarer på kortet.

Vi var 4 voksne og vi spillede spillet, efter at vi havde spist. Det var super hyggeligt i timerne inden klokken slog 12, og vi fik mange gode snakke om året, der gik på held.

På pinterest kan finde mange forskellige kort, jeg har kun kunne finde nogen på engelsk. Jeg har derfor i år lavet mine egne på dansk.

Det er også en super god værtindegave til i morgen. Hvis I har tid til at printe dem ud, evt. laminere dem også put dem i en fin lille æske.

Jeg har vedhæftet kortene, som I er velkomne til at bruge. Hvis I finder på flere ting, man kunne skrive, må I meget gerne skrive dem i kommentarer, så opdaterer jeg i aften.

(Hmm…. man kan ikke se linket, når jeg har udgivet indlægget, men I skal trykke mellem Happy New year og billedet… og hvis en ved, hvordan jeg gør så I kan se linket.. så skriv det endelig til mig… tak… )

Happy New year

Nytår 2019

Året der gik.

I TV er der altid her omkring nytår div. programmer om Året der gik. Personligt glæder jeg mig til 2018 slutter. Angsten har fyldt meget dette år, både på den negative, men også på den positive side. Negativt – fordi den har fyldt så meget i hverdagen. Positivt – fordi jeg er rigtig godt igang med at lære at håndtere den og fordi jeg i den forbindelse, har mødt nogle helt fantastiske mennesker, da jeg gik til gruppesamtaler. Året har heldigvis også budt på positive ting. Min familie – mine børn og min mand. Min skønne, dejlige, elskelige børn – og min mand……altid støttende… altid. Fantastiske og omsorgsfulde kollegaer. Venner tæt på og længere væk, der altid er der, med råd, omsorg og varme.

Min årskavalkade 2018:

Januar: Blev henvist til angstgruppe og valgt at være åben omkring min angst.

Februar: Fødselsdag, fastelavn og vinterferie.

Marts: Mine tvillingers fødselsdag. Hygge weekend i Jylland med ældste datter og veninde og hendes datter og besøg på Hestemesse i Herning.

April: Startede i angstgruppe.

Maj: Sommer og lune dage. Et skoleår er ved at rinde ud.

Juni: Min skole flytter tilbage til egne bygninger efter at have været underombygning i 1/2 år. Sommer i Danmark.

Juli: Sommerferie og sol og varme. Stor hygger med mine børn. Strand, lune aftener og en periode med minimal angst.

August: Skolestart og stadig sommer. Ældstedatter vandt bornholmsmesterskaber i spring. Meget stolt mor.

September: Angsten begynder at fylde så meget i hverdagen, at jeg må sige fra overfor flere og flere ting. Starter i enesamtale forløb. Bliver moster <3

Oktober: Ældste datter har fødselsdag. Starter blog. Dejlig efterårsferie med familiebesøg. Bliver sygemeldt.

November: Sorg og angst fylder mere og mere.

December: Tager beslutning om at tage orlov fra arbejdet.

Og nu står 2019 og banker på. Et år hvor jeg starter med at være på orlov fra min arbejde. Det bliver spændende med en ny hverdag. Til foråret skal vores ældste datter konfirmeres og forhåbentlig bliver vi også pony ejere, da vi leder efter pony til hende. Ellers et år med en masse uskrevne sider – jeg er klar.

Velkommen nytår, og velkommen her.

 

« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2019 Pernilleshylde

Tema af Anders NorenOp ↑